søndag den 27. december 2015

Soldaterkammerater


Ja jeg har et lille flip med danske film for tiden og lige nu står den derfor på Soldaterkammerater, som er endnu en film om militæret. En af de ting jeg synes er specielle ved lige denne serie af film, er at den starter med en enkel sort/hvid og så går man over til farver derefter.
Jeg elsker personligt filmene for deres humor, hygge og mange gode skuespillere. Der skiftes ikke rigtigt ud og jeg kan grine af dem hver gang jeg ser dem. Det er virkelig hyggeligt at sidde og se dem og nu jeg er i gang med en lasagne er det kun endnu bedre. :)

I lige denne film handler det mest om alt om opstarten som soldat og det er altid den jeg har elsket mest af Soldaterkammerater. Jeg kunne faktisk ikke forestille mig at se den i farver, det ville være helt underligt selvom de andre er i farver.

Sang fra slutningen

Fakta
Sprog: Dansk
Netflix: Desværre ikke
Præmiere: 17. oktober 1958
Tid: 1 time og 27 min

Nogle af rollerne
Paul Hagen - Henrik Didriksen (617)
Vera Stricker - Nora Didriksen
Svend Johansen - Viggo Clausen (611)
Louis Miehe-Renard - Knud Petersen (616)
Ebbe Langberg - Peter Rasmussen (613)
Preben Kaas - Ole Sørensen (615)
Ole Dixon - Bolleå (612)
Klaus Pagh - Holger Schwanenkoph (614)

Piger i trøjen 2


Hvor jeg da bare elsker danske film, ja, men man kan jo ikke se piger i trøjen, uden også at se dens efterfølger. Jeg er ikke så glad for der er så meget fokus på Bruxelles, men jeg elsker jagten på de to journalister og det er det der kan få mig til at se lige denne film om og om igen. Det er noget af et spring fra den første, for her ser vi ikke mere noget til hverken den ene eller anden Valdorff og heller ikke noget til Holger, her er fokus derimod på et ægtepar og nogle af de piger og drenge der var på stue med de to søskende i familien Valdorff. Nu er det dem vi følger og det er en masse interessante oplevelser man begiver sig ud på med dem.

Filmen kan også sagtens ses, selvom man ikke har set den første af dem, for der er ingen sammenhæng, ud over man ser nogle af de samme. Der er ikke tilbageblik eller snak på den forrige films plot, det hele handler om fremtiden og man kan roligt komme som ny seer.

Sang fra filmen

Fakta
Sprog: Dansk
Netflix: Nej desværre
Præmiere: 11. oktober 1976
Tid: 1 time og 37 min

Nogle af rollerne
Berrit Kvorning - Merete Clausen (premierløjtnant)
Klaus Pagh - Hermann Clausen
Dirch Passer - Seniorsergent Vasby
Karl Stegger - Major Basse
Helle Merete Sørensen - Vibsen
Ulla Jessen - Magda Gammelgaard

Landsbylægen


Der kommer lige to opslag mere, for jeg er lidt bagud med at skrive om det jeg har set... Her i går sendte de nemlig Landsbylægen, som er en super god dansk film, der viser hvordan man også i gamle dage konkurrerede en smule om kunderne. Jeg kan personligt godt lide at se hvordan det fungerede dengang min mor var barn og hvordan man dengang behandlede hinanden.
Jeg elsker hvordan doktor Winther tager sig af enhver patient og alligevel stadig tænker på han ikke har lyst til at tage doktor Kjærgårds patienter. Han får dog hurtigt meget opmærksomhed og han er klart den læge de fleste ønsker.

Jeg relaterer selv filmen til mit rigtige liv, da jeg har en læge jeg ikke er glad for lige nu og har haft mange dårlige gennem tiden. Jeg ville ønske man kunne komme til en prøvekonsultation først, da det i dag koster at skifte, så det er jo super interessant at se hvordan dette forløber. Og så elsker jeg generelt bare danske film! :D

Trailer

Fakta
Sprog: Dansk
Netflix: Desværre ikke
Præmiere: 26. december 1961
Tid: 1 time og 26 min

Nogle af rollerne
Ebbe Langberg - Jens Winther (lægen)
Ghita Nørby - Grethe Strand
Malene Schwartz - Anne-Mette Krogh
Hanne Borchsenius - Birgitte Foné (Komtesse)
Lone Hertz - Petrea (Perle)

Twilight: Breaking Dawn Part 2


Nogle gange kan en forfatter virkelig komme ud med fantasien og selvom der er mange ting i Twilight, som jeg ikke bryder mig om, så er jeg stor fan af Renesmee. Det er lidt syrealistisk hun vokser så hurtigt, men på et eller andet punkt, så synes jeg det sender et meget godt billede af hvordan jeg ser barndommen. Den er færdig hurtigere end man aner, så det er med at holde fast i det man har.

Jeg kan godt lide, at der er sat utroligt meget fokus på at der ikke er nogen der kender til dette fænomen med at være halvt menneske og halvt vampyr, det er en sjælden race og det er godt at holde det fokus, for det er en af de ting der gør Twilight skiller sig ud, hvilket jeg personligt mener er en god ting. Det at det ikke er magen til det andet. Stor ros.

Hele filmen i sig selv handler om at få de andre vampyrer til at forstå Renesmee ikke kommer til at gøre en forskel, at hun er et vidunder der ikke skal dræbes. Det er helt igennem en fantastisk afslutning, ja jeg er i hvert fald fan og det er en af de bedste film i serien, hvis ikke den bedste. Det er nok også fordi jeg elsker Bella som vampyr, men ja jeg synes den er fantastisk.

Et klip fra filmen

Fakta
Sprog: Engelsk
Netflix: Desværre ikke
Præmiere: 15. november 2012
Tid: 1 time og 55 min

Nogle af rollerne fra filmen
Kristen Stewart - Bella Swan
Robert Pattinson - Edward Cullen
Taylor Lautner - Jacob Black
Peter Facinelli - Dr. Carlisle Cullen
Elizabeth Reaser - Esme Cullen
Ashley Greene - Alice Cullen
Mackenzie Foy - Renesmee

Piger i trøjen


Så sent som i går, sad jeg og så en af de film, som jeg personligt har elsket i mange år. Piger i trøjen er en fantastisk film, ikke bare fordi den viser kvinder også kan fungere i militæret, men fordi den er super sjov. Jeg er personligt selv en stor fan af Dirch Passer og det er da også ham der starter med at give en det første grin, da hans kæde hopper af cyklen.
Denne første film i en serie af tre, fokuserer mest af alt på familien Valdorff, som har haft 9 generationer uden afbrydelse i militæret, hvortil der så kommer en militærnægter. Derfor tager datteren det i egen hånd og melder sig ind, hvorfra der så udspiller sig en masse drama, som I klart bør se eller gense!

Klip fra filmen

Fakta
Sprog: Dansk
Netflix: Desværre ikke
Præmiere: 20. august 1975
Tid: 1 time og 38 min

Roller i filmen
Birte Tove - Marianne Valdorff
Helle Merete Sørensen - Vibsen
Ulla Jessen - Magda Gammelgaard
Marianne Tønsberg - Irmgård Martinsen
Dirch Passer - Oversergent Vasby
Kirsten Walther - Seniorsergent Melgård
Karl Stegger - Major Basse
Paul Hagen - Premierløjtnant og miltærpsykolog Praas

fredag den 25. december 2015

Twilight Breaking Dawn Pt 1


Endelig er vi nået til det! Bella og Edward skal giftes! Den fjerde bog er delt op i to separerede film og her snakker jeg altså kun om den første, den anden kommer senere!

Det er i mine øjne ikke ligefrem den bedste film, jeg synes den går lidt for langt væk fra realismen, eller den måde som jeg i hvert fald tænker vampyrer på. Ikke så meget i det med hun bliver gravid, da hun stadig er menneske, men måden barnet vokser derinde. Ja det kan da godt være det bare er mig, men overvej at se den og så kan vi jo se om vi er enige ;)

Trailer

Fakta
Sprog: Engelsk
Netflix: Desværre ikke
Præmiere: 17. november 2011
Tid: 1 time og 57 min

Nogle af rollerne
Taylor Lautner - Jacob Black
Gil Burmingham - Billy
Billy Burke - Charlie Swan
Sarah Clarke - Renee
Ty Olsson - Phil
Kristen Stewart - Bella Swan
Ashley Greene - Alice Cullen

Ækte Vare


Ækte Vare er en film og en person der sammen med nogle venner gerne vil til tops inden for rappen. Det kræver en hel del og han ender med at hjælpe en anden, som gør de andre en smule fornærmede. Hvad der egentligt videre sker, det bør I jo selv undersøge, men jeg lover jer, det er det hele værd! Det er en fantastisk film og jeg må indrømme jeg sad meget interesseret gennem det meste af filmen!

Jeg fandt den fordi jeg godt kan lide det som Gilli laver, der også er hovedperson i denne film, så er I også fans af ham, kan jeg love jer for denne film er fantastisk! Se den ;)

Filmen

Fakta
Sprog: Dansk
Netflix: Desværre ikke
Præmiere: 8. maj 2014
Tid: 1 time og 29 min

Nogle af rollerne
Kian Rosenberg Larsson (Gilli) - Michael
Ali Sivandi - Tariq
Lirim Jusufi - Samir
Benny Jamz - Eddie
Rasmus Hammerich - Apollo
Marijana Jankovic - Jelana
Casper Sloth - Christian

onsdag den 23. december 2015

Zapped


Har du nogensinde tænkt på hvor fedt det ville være at have en app, som kunne få drenge til at gøre ALT hvad man gerne ville have dem til? Tjah du kan i hvert fald se her hvordan den slags falder ud. Det er en utroligt sjov film, med både drama, kærlighed og komedie i sig. Jeg har set den et par gange nu og jeg griner helt vildt hver gang jeg serdet. Det er en fantastisk film.
Tænk hvis det var en selv der havde downloadet en app til hundekommandoer og den endte med at være en drengecontroller efter man var ude for en masse uheld med telefonen? Tjah det ville jeg ikke have noget imod, selvom det er helt umuligt.

Zendaya er en af de skuespillere som jeg personligt godt kan lide og endnu engang spiller hun en meget uskyldig rolle der bare prøver at være et ganske almindeligt dydsmønster med flair for dans. Hun passer perfekt i rollen og ja jeg er virkelig fascineret over hun endnu engang passer så godt ind i sin rolle. Selvfølgelig er der mange der passer til deres rolle, men jeg synes bare hun lige er den der tand mere gennemtrængende.

Trailer


Fakta
Sprog: Engelsk
Netflix: Ja
TV Præmiere: 23. juni 2014
Tid: 1 time og 42 min

Vigtige roller
Zendaya - Zoey Stevens
Chanelle Peloso - Rachel Todds
Spencer Boldman - Jackson Kale
Emilia McCarthy - Taylor Dean
Adam DiMarco - Adam Thompson

tirsdag den 22. december 2015

Dear John


Leder du efter en hyggelig romantisk film du kan se med kæresten eller måske alene? Ja så er Dear John oplagt, for det handler ikke om andet. Det er en rigtig sød film der i mine øjne illustrere det, som nogen, vil kalde ægte kærlighed. Det er en sød romantisk film om to der bliver forelsket og selvom der sker nogle ting, elsker hendes hjerte ham højest. Det giver nok ikke meget mening, når I læser det her, men så gå da ind og se den selv :D Hvis I naturligvis har lyst.

Alle film er gode til hver sin tid, men denne er virkelig når det skal være stille og hyggeligt, der sker ikke noget vildt dramatisk eller noget som man ikke lige vil kunne klare. Det højeste der kan ske er man fælder en lille tåre som pige, men det er nok også det.
Overvej den, det er det eneste jeg kan sige. ;)

Trailer


Fakta
Sprog: Engelsk
Netflix: Ja
Præmiere: 6. maj 2010
Tid: 1 time og 43 min

Nogle af rollerne i filmen
Channing Tatum - John Tyree
Amanda Seyfried - Savannah Curtis

The Family / Farvel til mafiaen


The Family er en meget interessant film, men den er absolut ikke for sarte sjæle. Der er mange skyderier og voldsepisoder i den og derfor er det måske heller ikke så klogt at have børn med foran fjernsynet, hvis man vælger at se lige denne film.

Jeg synes personligt det er en sjov og spændende film, men den danske titel passer ikke helt så godt, for som man ser til sidst er det ikke farvel til den, den vil altid være der, sådan ser jeg det i hvert fald. Hvad I mener kan trods alt godt være noget andet.

Fakta
Sprog: Engelsk
Netflix: Ja
Præmiere: 24. oktober 2013
Tid: 1 time og 51 min

Nogle af de store roller
Robert De Niro - Fred Blake / Giovanni Manzoni
Michelle Pfeiffer - Maggie Blake
Dianna Agron - Belle Blake
John D'Leo - Warren Blake


mandag den 21. december 2015

Maleficent


Hvordan ville du reagere hvis dit livs kærlighed forrådte dig? Ja måske du har set tegnefilmen om Tornerose og set hvordan de gode påstår det hele skete, men har du nogensinde tænkt over hvordan Maleficent så det og hvad det var der fik hende til at være som hun var? Det har du chancen for nu! Jeg var selv i biografen og se filmen da den udkom, en fantastisk historie omkring hvordan hun blev som hun gjorde.

Kan en ond person i virkeligheden have været så god? Tjah meget kan jo ændre sig gennem det man oplever i sin barndom og jeg synes det er en ganske realistisk film, set i forhold til tegnefilmen. Der er enkelte ting der er ændret, men ellers er historien fulgt meget godt fra den første.

Trailer

Fakta
Sprog: Engelsk
Netflix: Ja
Præmiere: 29. maj 2014
Tid: 1 time og 37 min

Nogle af rollerne
Angelina Jolie - Maleficent
Elle Fanning - Aurora
Sharlto Copley - Stefan
Lesley Manville - Flittle
Imelda Staunton - Knotgrass

tirsdag den 15. december 2015

Twilight: Eclipse


Hvad sker der når ulve og vampyrer arbejder sammen og hvad sker der når vampyrrådet finder ud af Bella stadig er menneske? Det er blot nogle af de ting I kan se gennem den 3. film af Twilight sagaen. Jeg vil ikke fortælle mere da det virkelig er svært at sige noget uden at afsløre for meget, men seriøst: se den!

Trailer


Fakta
Sprog: Engelsk
Netflix: Desværre ikke
Præmiere: 30. juni 2010
Tid: 2 timer og 4 min

Vigtige roller
Xavier Samuel - Riley
Kristen Stewart - Bella Swan
Robert Pattinson - Edward Cullen
Billy Burke - Charlie Swan
Anna Kendrick - Jessica

mandag den 14. december 2015

Vinterbyøster


Vinterbyøster er en af de helt gamle julekalendre, som havde utroligt meget fokus på børnene. Den er meget hyggelig, men der er ikke den store spænding i den, til gengæld er den perfekt for de helt små børn og jeg vil derfor helt klart anbefale den. Jeg ved godt det er sent at komme med den, men man kan jo have den til næste år eller se mange afsnit hver dag.

Jeg er selv vokset op med denne julekalender, da min mor gik meget op i, at vi skulle se noget der faktisk også var sundt for børnene at se og det var det jo virkelig i 70'erne. Jeg synes personligt stadig det er et hit og jeg forstår ikke hvorfor denne ikke kommer på DR Ramasjang, når man tænker på det er en kanal der skal have fokus på de små. Jo, Nissebanden er fantastisk og også meget børnevenlig, men dem viser de jo også på DR1 engang i mellem, så hvorfor ikke trække denne ind på Ramasjang for de helt små til næste år? Ja det er da i hvert fald min anbefaling!

En sang fra julekalenderen


Fakta
Sprog: Dansk
Netflix: Desværre ikke
Præmiere: 1. - 24. december 1973
Tid pr afsnit: 10-15 min

Hvem har lagt stemme til?
Paul Hagen - Cirkusdirektør, Mimmo, Klovn og fortæller
Jesper Langberg - Bagersønnen Julis
Jesper Klein - Bagermester, Tryllekunstner, Togfører, Postmester
Erik Paaske - Posten Morten
Ole Monty - Stationsforstander
Vigga Bro - Linedanser, Cirkusprinsesse, m.fl.
Else-Marie Juul Hansen - Fru Hansen, m.fl.
Mime Fønss - Flora Caramella
Kirsten Rolffes - Fru Nielsen

Sådan Træner Du Din Drage 2


Efterfølgeren på Sådan Træner Du Din Drage, er en virkelig fed film og nok federe end den første! Her ser man hvordan Berserkøen har ændret sig og hvordan de pludselig har et endnu større sammenhold. Det er dog ikke det eneste, de møder nemlig en meget savnet person, der forsvandt for 20 år siden. Kan du gætte hvem? Måske kan du, men jeg vil ikke bekræfte det, for du skal da helt klart se denne animationsfilm og de smukke vidunderlige drager.

Vi møder også nye dragearter, intet er som før, men Hikkes stolthed over det han har udrettet lever han til fulde. Der sker dog også nogle ting som man ville ønske ikke skete, men er det ikke sådan i enhver film? Tjah det tænker jeg, men se da for jer selv. ;)

Trailer


Fakta
Originalsprog: Engelsk
Netflix: Ja
Præmiere: 3. juli 2014
Tid: 1 time og 42 min


søndag den 13. december 2015

Vi har det jo dejligt


Vi har det jo dejligt er en hylende morsom dansk film, med nogle af de bedste skuespillere. Det er lidt noget koloni halløj hvor der sker en masse ting og ja jeg synes personligt selv den er ret sjov, men igen som mange danske film viser, så viser den det fællesskab vi burde have, hvor vi bare er for egoistiske til at have det.

Jeg har kun set filmen en gang og da jeg lige kom i tanke om den igen, ville jeg lige anbefale den herinde uden at skrive det store, da det hurtigt kan afsløre for meget, men denne forfatter kommer ind og lejer sig ind og oplever alverdens ting ved dette ene besøg.

Trailer:


Fakta:

Sprog: Dansk
Netflix: Desværre ikke
Præmiere: 1. marts 1963
Tid: 1 time og 28 min

Vigtige roller

Dirch Passer - Thorvald Madsen
Ebbe Langberg - Henrik Gustafsen (forfatter)
Lone Hertz - Eva Thorsen
Karl Stegger - Thorsen
Ove Sprogø - Opfinderen
Bodil Udsen - Hans kone

The Vampire Diaries

The Vampire Diaries


De fleste kender serien, men det er nu alligevel ikke alle der har nosset sig sammen og set filmen, men gæt hvad, det vil jeg nu opfordre jer til at gøre! Det er en fantastisk serie, der sker rigtig meget og der er ofte noget uventet, som man ikke lige regnede med.
Jeg må indrømme der er én sæson jeg ikke gider at se igen, nemlig sæson 4, men ud over den og starten af sæson 5, så kan jeg bare se denne serie om og om igen. Jeg er netop selv gået i gang med sæson 1 og ser lige nu det 4. afsnit, så jeg er helt tilbage fra før Elena kendte til hvad Stefan og Damon var. Ej jeg mener det virkelig, kan du bare lide lidt med vampyrer, bør du elske denne serie, især fordi den trækker mange forskellige ting ind over og du altid kan få en overraskelse gennem serien.

Der gemmer sig en masse hemmeligheder igennem denne historie, der er mange ting der indtil videre har overrasket mig og i og med jeg er startet forfra, har jeg kun set meget få afsnit i den nye sæson. Så den kan jeg ikke snakke så meget om, jeg er dog sikker på den også er super fed.

Trailer


Fakta

Sprog: Engelsk
Netflix: Sæson 1-4 resten er desværre ikke der.
Første afsnit sendt: 10. september 2009
Kommende afsnit: 29. januar 2016
Tid pr. afsnit: 45 min

Vigtige roller

Paul Wesley - Stefan Salvatore/Silas/Tom Avery
Ian Somerhalder - Damon Salvatore
Kat Graham - Bonnie Bennett
Candice King - Caroline Forbes
Zach Roerig - Matt Donovan
Michael Trevino - Tyler Lockwood
Nina Dobrev - Elena Gilbert/Katherine Pierce/Amara
Steven R. McQueen - Jeremy Gilbert

The Twilight Saga: New Moon

The Twilight Saga: New Moon


Eventyret fortsætter og vi får lov til at møde endnu flere personer og en en af de store karakterer være tæt på et selvmord. Men hvem er det mon? Ja det er I jo nødt til selv at tjekke ud. Er I ikke kommet igennem den første er det som sådan ikke nødvendigt, men jeg vil klart råde jer til det. ;)
Oooog selvfølgelig ser I den rødhårede igen, som man så til slut i den første film!

Trailer


Fakta

Sprog: Engelsk
Netflix: Desværre ikke
Præmiere: 20. november 2015
Tid: 2 timer og 10 min

Vigtige roller

Kristen Stewart - Bella Swan
Christina Jastrzembska - Gran
Robert Pattinson - Edward Cullen
Billy Burke - Charlie Swan
Anna Kendrick - Jessica
Dakota Fanning - Jane

Vampire Academy

Vampire Academy


Fra en Vampyrfilm til en anden. Dette er en af de mere ukendte vampyrfilm, men jeg er personligt stor fan af den. Hvor mange andre film med vampyrer mere går ud på hadet mellem vampyrer og varulve eller på det at leve blandt mennesker, så handler denne om man rent faktisk går på en skole, for at lære og beherske sig med sine kræfter. Derudover er der også flere arter af en vampyr, en vampyr er ikke bare en vampyr, men det kan være en beskytter, en ondskabsfuld eller noget helt andet og de kan danne bånd med hinanden. Den er helt klart værd at se, men jeg bør ikke fortælle mere, da jeg blot risikerer at afsløre handlingen. ;)

Trailer


Fakta

Sprog: Engelsk
Netflix: Desværre ikke
Præmiere: 24. april 2014
Ca. Tid: 1 time og 44 min

Roller i filmen

Zoey Deutch - Rose Hathaway
Lucy Fry - Lissa Dragomir
Danila Kozlovsky - Dimitri Belikov
Gabriel Byrne - Victor Dashkov
Dominic Sherwood - Christian Ozera

lørdag den 12. december 2015

Vagabonderne På Bakkegården

Vagabonderne På Bakkegården


Drømmer I nogle gange om de gode gamle dage? Tjah det gør jeg i hvert fald! Jeg elsker at se de gamle film og hygge omkring tanken om hvordan det mon ville være, hvis vi stadig var så gæstfrie og kunne snakke med enhver vi stødte på. I dag kigger de fleste sært på dem de ikke kender, de ser ned på andre og der er ikke noget med at give en kop kaffe til en anden, hvis ikke det er en de kender. Jeg er selv fra Storbyen, men nogle gange overvejer jeg at flytte på landet, ikke for at komme væk fra at alt er lige rundt om ørerne, for det er nu meget rart, men det at kunne mærke den frie natur, føle lykken bare ved at gå udenfor og slippe for al stress og jag. Ja det er bare nogle af de tanker som jeg får, når jeg ser Vagabonderne på Bakkegården.

Selve filmen handler om Martin, en vagabond, der går på livets landevej og en dag vender tilbage til en af de steder hvor han er kendt. Her finder han også den pige som i sin tid var hans ægte kærlighed og han slår sig i en tid ned og arbejder, sammen med en der hedder Anders, som han mødte på sin vej. Det er simpelthen en hjertegribende gammel dansk film, som man virkelig burde se, hvis man ikke allerede har set den. Der er en grund til man kalder vores gamle danske film for den danske filmskat, for ligesom musikgenren dansk top, så er de gamle danske film baseret på det positive og lykkelige, noget vi går og drømmer om i dag, mens realiteten er en ganske anden. Tag for eksempel København. I denne uge har der været mindst 2 skudepisoder og et knivstikkeri, hvor kan det bare få en til at ønske sig tilbage til dengang hvor alt var godt og denne film, ja den er helt klart at anbefale.

Den bedste danske sang


Fakta

Sprog: Dansk
Netflix: Desværre ikke
Præmiere: 19. december 1958
Ca. Tid: 1 time og 40 min

Roller i filmen

Poul Reichhardt - Martin
Ib Mossin - Anders
Christian Arhoff - Klinkehans
Astrid Villaume - Anna
Ghita Nørby - Hanne

Twilight

Twilight


Jeg vil undre mig, hvis I ikke har hørt om Twilight, det går jeg stærkt ud fra alle har på den ene eller anden måde, men der har været mange negative ting om denne film-serie og ja jeg forstår da godt noget af kritikken, uden tvivl. Det er en lidt underlig måde man har valgt vampyrer er på i forhold til hvilke andre historier vi har hørt, men ud over det kan det altså også være en utroligt spændende film.
Jeg så første gang den første af filmene, da jeg var på ferie hos en veninde på Færøerne og selvom den har sine tunge punkter, var den også meget hyggelig. Det er absolut ikke den bedste fantasy film jeg har set, men den er rigtig god på trods af det.

Som næsten alle andre vampyr film, så er der også varulve i den, men i forhold til det der med de kun transformere under fuldmåne, kan disse transformere sig når de vil. Det er meget interessant og jeg kan nu godt lide det, for de spiller stadig meget på det med de ikke er glade for vampyrer og omvendt, der er mange gode detaljer i den.

Skal man kunne lide disse film, vil jeg dog sige, at man skal gå ind til den uden nogle negative tanker omkring det.

Trailer


Fakta

Sprog: Engelsk
Netflix: Nej desværre
Præmiere: 6. februar 2009
Ca. tid: 2 timer og 2 min

Roller i filmen

Kristen Stewart - Bella Swan
Sarah Clarke - Renée
Matt Bushell - Phil
Billy Burke - Charlie Swan
Gil Burmingham - Billy Black
Taylor Lautner - Jacob Black
Anna Kendrick - Jessica
Robert Pattinson - Edward Cullen

Noget i luften

Noget i Luften


Noget i Luften er her til aften blevet sendt på TV2, så den valgte jeg naturligvis at se på. Det er simpelthen en meget sjov og interessant film med både romantik, drama, overklassesnobber og underklassens vidundre. Der er så mange ting der er blendet sammen til en cocktail og så denne clairvoyant der udvikler sig og bliver bedre og bedre til det som hun egentligt allerede er super god til. Der er så meget drama omkring det, men stadig en masse spændende ting. Jeg var super meget fan allerede da jeg så rollelisten, men da jeg så så filmen, var det bare endnu bedre!
Jeg ser det måske ikke så meget som en julefilm, selvom den betegnes som det. Det er nok mest kun det at den foregår i julen og man ser en lille smule med det, men langt det meste af filmen er bare en super sjov komedie, men det kan I jo selv bedømme. :)

Trailer


Fakta

 Sprog: Dansk
Netflix: Desværre ikke
Præmiere: 10. november 2011
Ca. tid: 1 time og 54 min

Roller i filmen

Line Kruse - Pernille
Robert Hansen - Daniel
Linda P - Sidsel
Christiane Schaumburg-Müller - Michelle
Dejan Cukic - Alexander

God film

Up!

Up!


De fleste har nok allerede set Up, men det tilbageholder ikke mig fra at skrive om den. Det er virkelig en af de bedste film jeg har set fra pixar og jeg kan grine hver gang! Denne her mand der siden han var lille har drømt om at komme til Paradisvandfaldet og så endelig gør det, da han står til at skulle på plejehjem, hvilket han absolut ikke ønsker. Tænk hvordan det måtte være at flyve i sit eget hus med en masse balloner, komme til den verden man altid har ønsket og finde hemmeligheder om sin største helt fra dengang man var barn. Jeg synes simpelthen den er så sjov og jeg er ikke i tvivl om at de fleste pixar elskere i hvert fald vil grine umådeligt meget.

Selvfølgelig er der mange urealistiske elementer i en sådan animationsfilm, men det er jo det der gør den så hylemorsomt. Så kom i gang og få den set, den er det hele værd.

Trailer


Fakta

Sprog: Engelsk (kan fås på dansk)
Netflix: Nej
Præmiere: 2. oktober 2009
Tid: 1 time og 32 min

Hvem har lagt stemmer til?

Edward Asner - Carl Fredericksen
Christopher Plummer - Charles Muntz
Jordan Nagai - Russell
Bob Peterson - Dug / Alpha
Delroy Lindo - Beta

fredag den 11. december 2015

Tidsrejsen

Tidsrejsen

Tidsrejsen er en julekalender fra 2014, altså den som DR1 havde præmiere på sidste år. Sofie vil så gerne have sin familie samlet og derfor rejser hun rundt i tiden for at få det hele til at blive som hun vil have det, men det er ikke helt så let. Hendes farfar og hun elsker videnskaben og har opfundet den sammen.
Det er et hårrejsende eventyr hun begiver sig ud på og i indsatsen på at redde hendes familie, sker der alverdens ting.

Trailer

Fakta

Sprog: Dansk
Netflix: Nej
Første afsnit sendt: 1. december 2014
Sidste afsnit sendt: 24. december 2014
Ca. tid pr. afsnit: 20 min

Vigtige roller

Babiane Ivalo Kreutzmann - Sofie
Hannibal Harbo Rasmussen - Dixie

Glee

Glee

Glee er en serie der er bygget op om sygt mange sange, mest af alt covers, men også enkelte originale sange. Jeg synes personligt det er en fed serie og hvis man godt kan lide musik som jeg, burde den heller ikke være helt dum. ;) Den er netop blevet afsluttet med den 6. sæson her i 2015, og det er også den eneste sæson der mangler på Netflix. Dermed er det altså kun 13 afsnit I mangler, hvis I har Netflix.
Ud over en masse sange er der også en masse drama, forskellen på denne serie og mange andre, er at alle følelser udtrykkes gennem sang og de kommer forbi mange forskellige genre, men som ventet mest af alt pop.
Jeg startede selv på serien i 2012 og har derfra fulgt de nye sæsoner og genset dem flere gange. Det er en mega fed serie og i forhold til mange andre serier, er der faktisk ikke en der som sådan ødelægger en hel sæson... I mange andre serier har jeg en eller anden sæson jeg overvejer at springe over, men her er det bare sådan, nå ja enkelte afsnit men ellers ikke.

Nogle af sangene

I ovenstående video ser I en top 20 over de sange som en anden godt kan lide og det tænkte jeg var en god måde at vise lidt fra serien på. Håber I kan lide den. ;)

Fakta

Sprog: Engelsk
Netflix: Sæson 1-5
Første afsnit sendt: 19. maj 2009
Sidste afsnit sendt: 20. marts 2015
Ca. tid pr. afsnit: 45 min

Vigtige roller

Chris Colfer - Kurt Hummel
Jane Lynch - Sue Sylvester
Kevin McHale - Artie Abrams
Lea Michele - Rachel Berry
Matthew Morrison - Will Schuester
Naya Rivera - Santana Lopez
Jenna Ushkowitz - Tina Cohen-Chang
Amber Riley - Mercedes Jones
Mark Salling - Noah Puckerman
Heather Morris - Brittany S. Pierce
Cory Monteith - Finn Hudson
Harry Shum Jr. - Mike Chang
Chord Overstreet - Sam Evans
Darren Chris - Blaine Andersson
Jayma Mays - Emma Pillsbury
Dianna Agron - Quinn Fabray
Becca Tobin - Kitty Wilde
Melissa Benoist - Marley Rose

torsdag den 10. december 2015

Alene Hjemme 2: Lost in New York

Alene hjemme 2: Lost In New York

https://www.laserdisken.dk/billeder/forsidealm/49695.jpg

Som jeg skrev i lørdags, så skal jeg se Alene Hjemme og Alene Hjemme 2 hver jul, så nu har jeg også set 2'eren og vil da lige skrive lidt om den. Jeg elsker personligt denne for første gang jeg så den, troede jeg, at de ville glemme ham i hjemmet igen, men denne gang glemmer de ham jo så i lufthavnen, på den måde, at han får taget et andet fly end dem, fordi de kommer i sidste øjeblik. Det sære ved det hele er sådan set, at moren altid først kommer i tanke om ham, når de er taget afsted. Jeg kan bare ikke forestille mig at man kunne glemme sine børn på den måde, men samtidig ville der ikke kunne være en så sjov film med de samme røvere. ;)

Det er et virkelig fedt eventyr man endnu engang bliver bragt ind i, hvor Kevin endnu engang finder ud af at snyde de forfærdelige mænd, som prøvede at stjæle fra familien året forinden. Det er hårrejsende og mindst lige så godt, som Alene Hjemme.

Trailer

Dette er ikke den oprindelige trailer, men nogle af de sjove ting, som man kan forvente at se.


Fakta

Sprog: Engelsk
Præmiere: 25. december 1992
Ca. tid: 2 timer

5 vigtigste roller i filmen

Macaulay Culkin - Kevin McCallister
Joe Pesci - Harry Lime
Daniel Stern - Marv Merchants
Catherine O'Hara - Kate McCallister
John Heard - Peter McCallister


God fornøjelse med filmen

lørdag den 5. december 2015

Absalons Hemmelighed

Absalons Hemmelighed

http://www.juleweb.dk/Juleweb%20Absalons%20Hemmelighed%20590x250.jpg

Jeg er, som tidligere skrevet, kæmpe fan af julekalendre. Jeg venter dog med at skrive om Juleønsket, da jeg jo ikke ved hvordan mere end de fire første afsnit er endnu, men derimod har jeg Absalons Hemmelighed på DVD og vil derfor gerne dele mine oplevelser med denne julekalender.

Sarah Juel Werner spiller hovedrollen som Cecilie, der gerne vil gøre noget for hendes søster der ligger med hul i hjertet og da hun finder ud af hvad Absalons Hemmelighed indebærer, gør hun alt hvad der står i sin magt for at skaffe den og redde hendes søster. Det er et hårrejsende eventyr med en masse arkæologiske opdagelser og en yderst smuk historie. Jeg blev personligt selv fanget da jeg så den i 2006, men den bliver heller ikke mindre værd!

I enkelte afsnit kan denne historie godt nok være lidt langtrukken, men den er meget sød og det er en af de få julekalendre hvor jeg vil mene, at man godt kan hoppe ind midt i det hele.

Intro til julekalenderen


Fakta

Sprog: Dansk
Første afsnit: 1. december 2006
Sidste afsnit: 24. december 2006
Gensendt på TV: 2010, 2015
Ca. tid pr. afsnit: 25 min

5 største roller i serien

Sarah Juel Werner - Cecilie
Gustav Hintze - Hubert
Eva-Theresa Jermin Anker - Ida
Ellen Hillingsø - Benedikte (mor)
Henrik Prip - Niels (far)

God julekalender til de der følger med. :)

Christmas Cupid

Christmas Cupid

http://www.scadconnector.com/wp-content/uploads/2010/12/key_art_christmas_cupid.jpg

Såh jeg prøver at komme i et kæmpe julehumør, da det går lidt langsomt med det og derfor kommer der så meget jul som muligt lige nu, men nok også et par andre engang i mellem.
Jeg kendte egentligt ikke denne film, men da jeg er stor fan af Pretty Little Liars, fandt jeg den ved at tjekke Ashley Benson lidt ud, det er spændende at se hende i en lidt anden rolle, så ja jeg syntes den var værd at se og bedømme.

I starten virkede den meget sær for mig og da jeg kom længere ind gav det så mere mening, selvom det er lidt sørgeligt. Det ender dog ud i en rigtig smuk fortælling om en der prøver at blive engel og derfor prøver at få Sloan til at ændre sig. På en måde minder den mig faktisk lidt om Teen Spirit, selvom det slet ikke er det samme.

Selvom jeg ikke synes den har så meget med julen at gøre igen, ud over det handler om juledagene, så er det en smuk og spændende historie der bringer flere forskellige følelser frem i en. Den er det hele værd og det er bare en must see, hvis man spørger mig!

Trailer

Fakta

Sprog: Engelsk
Præmiere: 12. december 2010 (USA)
Ca. tid: 1 time og 24 min

5 roller fra filmen

Christina Milian - Sloane Spencer
Ashley Benson - Caitlin Quinn
Jackée Harry - Vivian
Burgees Jenkins - Andrew Craig
Ashley Johnson - Jenny

God julehygge og alt det der. ;)

Alene Hjemme

Home alone

Har I også filmtraditioner op til jul? Tjah det har jeg i hvert fald. Hver jul ser jeg som minimum Alene Hjemme og Alene Hjemme 2. De to film har jeg altid set op til jul og gerne også flere af dem, så nu er jeg lige gået i gang med Alene Hjemme, som jeg virkelig elsker. Det med Kevin bliver efterladt alene som den ene der bare ikke passer ind i familien og som alle glemmer, det er så synd, men det han udretter er trods alt fantastisk!

Det er lidt skræmmende at tænke på hvis ens forældre kunne have glemt en, men når man ser hele plottet er det en utrolig sjov film. Jeg ville personligt ikke have det så godt med det, men det er så også fordi jeg går meget op i børns ve og vel.

Selvom jeg godt nok har set den før, griner jeg stadig umådeligt meget over hvordan han beskytter hjemmet, jeg elsker det virkelig og de tyve der bare bliver ved med at forsøge frem for at finde et andet sted, det er altså bare for sjovt! Hvis ikke man har set den, ja så er den da godt nok det hele værd og et godt grin værdigt!

Trailer

Fakta

Sprog: Engelsk
Præmiere: 21. december 1990
Ca. tid: 1 time og 39 minutter

5 roller fra filmen

Macaulay Culkin - Kevin McCallister
Joe Pesci - Harry Lime
Daniel Stern - Marv Merchants
John Heard - Peter McCallister
Roberts Blossom - Old Man Marley

God fornøjelse med filmen og god julehygge til jer. :D

Winx Club

Winx Club

https://i.ytimg.com/vi/YrGUj7g0q0Y/maxresdefault.jpg

Jeg er kommet til at se en serie der startede dengang jeg var barn og det er nu meget hyggeligt at vågne op til. Jeg ved godt det for mange sikkert kan virke barnligt, men hvis ikke man selv er til det har man måske nogle børn eller søskende som det kan være interessant for, jeg vil i hvert fald skrive og fortælle hvad det er jeg så godt kan lide ved den.

https://enchantedamerica.files.wordpress.com/2014/11/fictional-locations-winx-club-group-2.jpg

Winx Club startede i 2004 med den første sæson og ufatteligt nok kører den stadig. Jeg ser den selv på Netflix, hvor de har op til sæson 5. Det er ændret en smule gennem årene, men jeg synes det er ret interessant at følge pigerne Bloom, Flora, Musa, Stella, Tecna og Layla på deres endeløse rejse for nye kræfter og på deres utallige eventyr. Jeg kan selvfølgelig ikke skrive for meget, for så vil den ikke være interessant for nogle af jer, men der sker altid noget og afsnittene er kun på 20 min, så man skal ikke sidde fast i for lang tid hver gang.
Jeg bruger som sagt selv serien til at vågne op, men nogle gange ser jeg den også når jeg kører i toget, da min togtur er lige omkring et afsnit ad gangen, så det er super godt med noget der ikke fylder for meget, så man ikke stopper midt i et afsnit.

Trailer




Det er meget forskelligt hvorvidt lige denne serie vil fange folk, men se traileren ovenfor og overvej det. På Netflix kan den både ses på dansk, engelsk og italiensk, så der er mange muligheder. :)

Fakta

Netflix? Ja
Original sprog: Italiensk
Første afsnit sendt: 19. juni 2004
Igangværende sæson: Sæson 7
Ca. tid pr. afsnit: 20 minutter

God fornøjelse med denne skønne serie. ;)

fredag den 4. december 2015

12 Dates Of Christmas

12 Dates Of Christmas

https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjvmwc5d-k7yr9fTJ9Qs0121r3GTdC1SAGdGnUhbQq9mlGDEt7a9Td34CqfmMC8cKU2gbCLRykIbWHFIfu2p9ep0EYPLE0mH9oSaj6Y0vida1XbEuTuH-wzUwo7EO6CK2V08LkX-I2zD_U/s1600/key_art_12_dates_of_christmas.jpg

Nu er det jo jul og jeg kan ikke sove, så jeg tænkte, hvorfor ikke se en julefilm? Personligt elsker jeg julen, det er en hyggelig tid og det er så hyggeligt at se hvordan andre bruger den. Jeg har aldrig set denne film før, så det er helt nye indtryk jeg vil komme med.
Selve titlen er jeg lidt skeptisk med, men jeg skal jo prøve den. Det der med blind date over julen er ikke lige mig, jeg mener det er en tid for den familie man allerede har og ikke for noget nyt, men det er stadig spændende at se, selvom det er en del anderledes end det man selv går ind for i julen.

https://teamfogreviews.files.wordpress.com/2013/12/12-dates-of-christmas-abc-family.jpg 

Såh filmen er faktisk lidt sjov, det med hun vågner op og gennemlever dagen igen og igen og får en chance til. Jeg elsker det med at hun lige pludselig kender hele historien om hvad der sker og hvordan hun agerede sidst det skete. Det mest skræmmende er bare hun agere på den sygeste måde. Det er bare synd hun behandler Miles som en sæk lort, nu når hun faktisk går med på at tage på denne blind date.


Hendes kamp på at få hendes eks tilbage overskygger af en eller anden grund denne Miles og hun tænker ikke på ham som noget med potentiale, hun dummer sig overfor ham. Heldigvis er den meget positivt overraskende for mig, den er sjov, det er ikke så galt som jeg troede det ville være og det er meget sjovt hvordan hun agere. Hele hendes hoved handler om at vinde sin eks, Jack, tilbage, mens hun skubber Miles til side gang på gang, men i sidste ende skal det jo nok lykkes, som billederne hentyder til og ja well, I burde selv prøve at se denne rigtige julekomedie.

Trailer

Fakta

Netflix? Ja
Sprog: Engelsk
Undertekster: Ja
Præmiere: 11. december 2011 (USA)
Ca. tid: 1 time og 30 minutter

5 roller i filmen

Laura Miyata - Miyoko
Vijay Mehta - Ad Man
Amy Smart - Kate Stanton
Mark-Paul Gosselaar - Miles Dufine
Audrey Dwyer - Milk Maid Salesgirl


God fornøjelse, hvis I vælger at se den. ;)

Violetta

Violetta

Okay jeg ved der kommer mange opslag her i starten, men det er simpelthen fordi jeg er i det store filmmode især fordi jeg ikke kan sove. Men well, som jeg tidligere har sagt er det jo mest til mig selv og forhåbentligt kan det jo bare give mere inspiration til dig, hvis du overvejer at se noget af det som jeg indtil videre har skrevet om.

Nå men til det det drejer sig om... Har I nogensinde overvejet at se noget flere gange, men hver gang kastet tanken væk fordi det ikke virkede som noget for jer? Well, sådan havde jeg det med Violetta. Dels fordi det nogle gange generer mig, når lyde og mundbevægelser ikke passer og jeg ikke vil se det på originalsproget, men også fordi jeg ikke rigtigt har vidst om det var så spændende igen... Jovist jeg elsker musik og drama, men når jeg har set et afsnit eller to på Disney Channel fordi jeg har kedet mig, har plottet virket totalt underligt, men nu tog jeg chancen! Og det er rent faktisk en okay spændende serie. Jeg har ikke set så meget endnu, men det er det hele værd.


Måske ser I det på den måde at Disney Channels serier kun er for børn, men nogle gange kan det faktisk være super interessant og ja jeg er sådan set ligeglad med målgruppen, hvis jeg bare selv kan lide det og ja, jeg synes da personligt I bør prøve at se serien. Jeg har kun set et par afsnit, men jeg er faktisk blevet fanget. Og har I Netflix som jeg, ja så er der jo ikke meget galt i at prøve.

Trailer


Traileren ovenfor er godt nok for sæson 2, men den siger jo en del om hvad det handler om og jeg vil da mene den er det værd.

Fakta

Netflix? Ja
Originalsprog: Spansk
Første Afsnit sendt: 14. maj 2012
Ca. tid pr. afsnit: 45-48 min

De 5 største roller i serien:

Diego Ramos - Germán
Martina Stoessel - Violetta
Jorge Blanco - Leon
Mercedes Lambre - Ludmilla
Alba Rico - Naty

Sådan Træner Du Din Drage

Sådan Træner Du Din Drage

http://www.flixfilm.dk/wp-content/uploads/2014/05/netflix-dragons-s%C3%A5dan-tr%C3%A6ner-du-din-drage-danmark-serie-300x300.jpg

Okay det er måske lidt smag og behag, hvorvidt man kan lide at se Disney Film, animationsfilm og lignende, når man ikke længere er barn, men jeg, jeg elsker det. Det er så hyggeligt at se tegnefilm og animationsfilm, fordi der kan ske lidt mere i dem og så har de ofte en morale. De fleste har sikkert set denne film, så de fleste har vel også tænkt sig frem til moralen? I hvert fald kommer jeg frem til at enhver opfører sig som man har presset dem til at være. Enhver handling mod et andet levende væsen, får det til at agere på samme måde. Ikke altid overfor dig, men helt generelt. Tag kattene som eksempel, hvis vi kæler med dem er de søde, hvis vi provokerer dem kradser og bider de, så fantastisk morale.
Hikke går jo fra at være en tam dreng til en virkelig helt og ja, jeg er stor fan. Det tog mig lang tid, før jeg tog mig sammen for at se den, da jeg tænkte den ikke var noget værd, men efter jeg så den, blev jeg helt forelsket!

Jeg går meget op i at analysere handlingerne i filmene og derfor elsker jeg også en som denne, hvordan man kan se Hikke udvikle sig og hvordan dragerne ændrer sig efter hvordan de bliver behandlet. Hvis I ikke har set den og bare har den mindste kærlighed til hvad DreamWorks før har lavet, ja så bør I i særdeleshed også se denne.

Nu er den meget personlig for mig, da jeg har oplevet mobning gennem det meste af mit liv, hvilket mange af jer nok også har, derfor bliver det også interessant at se hvordan denne dreng udvikler sig til at blive en anden. Det med folk kigger negativt på en er ikke sjovt, for vi har alle vores talenter og en som Hikke skulle ikke lære at dræbe og jage drager, han havde talentet til at træne dem. Hele historien er så fantastisk!

Jeg kan ikke tvinge jer til noget, kun opfordre, men har I fundet den mindste interesse eller mangler I lige det sidste skub? Så se traileren herunder.

Trailer

Fakta

Netflix? Ja
Sprog: Dansk, Engelsk, Finsk, Norsk Bokmål eller Svensk
Undertekster: Dansk, Engelsk, Finsk, Nors Bokmål, Svensk eller ingen
Præmiere: 25. Marts 2010
Ca. tid: 1 time og 30 min

God fornøjelse med filmen, hvis I lyster. ;)

Make It Or Break It

Make It Or Break It

http://disney-blog.com/wp-content/uploads/2011/10/makeitstill21.jpg

Make It Or Break It er endnu en serie som jeg er startet igen, jeg har altid elsket springgymnastik og alt i den dur, så det kommer ikke som nogen overraskelse for mig, at serien var lige mig. Der er dog meget mere i det end blot gymnastikken. Det jeg elsker allermest ved den er netop al den drama som de også har taget med i det og den måde hvorpå man får understreget at det altså ikke er let at være en idrætsudøver der kæmper for at blive en eliteudøver. Især ikke, fordi det netop er sådan, at man i netop denne sport ikke har særlig mange chancer før man bliver for gammel.

http://tvseriesfinale.com/assets/makeitorbreakit04a.jpg

I serien ser man hvor gode de er, men også hvor let det kan gå galt, når man blandt andet skal vise sig frem på en bom der kun er 10 cm bred. Jeg mener, jo selvfølgelig er der nogle i Danmark der er så gode, men i Danmark er det en overset sport, det er noget man lader børnene gå til, men det er ikke det man har fokus på, når man snakker om børnene bliver kendte indenfor sporten. I Danmark handler det altid om Fodbold, Håndbold og andre sportsgrene der involvere bolde, men burde man ikke også sætte fokus på sportsgrene som denne? Selvom sporten er hård, hvilket de fleste sportsgrene er, så skal vi da også sætte pris på noget så smukt og elegant!

http://img.izismile.com/img/img4/20110329/640/make_it_or_640_01.jpg

Når jeg ser denne serie, så er jeg fascineret. Jeg gik selv til sporten da jeg var lille, men pga en masse personlige barrierer blev det aldrig til noget for mig selv. Min interesse er virkelig stor og jeg synes virkelig I skal prøve at se den, ikke kun for sporten, men også for dramaet og alle de andre spændende ting der sker i serien.
Følg pigernes kamp på både op- og nedture og se hvordan deres drøm udfolder sig.

Trailer


Fakta

 Første afsnit sendt: 22. juni 2009
Sidste afsnit sendt: 14. maj 2012
Ca. tid pr. afsnit: 45 min

5 største roller i serien:

Ayla Kell - Payson Keeler
Josie Loren - Kaylie Cruz
Cassie Scerbo - Lauren Tanner
Candace Cameron Bure - Summer Van Horne
Chelsea Hobbs - Emily Kmetko

- God fornøjelse.

P.S. Serien kan forefindes på Netflix.

Orphan Black

Orphan Black

http://www.stevenvanlijnden.com/wp-content/uploads/2015/04/orphan-black-53886b41449cf.jpg
Det er absolut ikke første gang, at jeg er startet på denne fantastiske serie, men grunden til jeg netop starter nu, er fordi der i 2016 kommer en ny sæson, som jeg glæder mig meget til at se. Det er nok den bedste serie jeg nogensinde har set og det er også derfor, at det er den første jeg skriver om her på min blog. Dog vil der i dette indlæg også komme lidt om hvad jeg har tænkt mig med bloggen her og hvordan det kommer til at fungere, for de der måske er interesseret i at læse den.

Mest af alt, vil det være en blog jeg har mig for hyggens skyld, en hvor jeg selv kan skrive tanker ned omkring det jeg ser, men hvor jeg også kan formidle film og serier ud til læsere, hvis de mangler inspiration. Jeg lytter også gerne til hvad andre har og sige og hvad de synes jeg eventuelt skal bedømme, men det vil primært være for hyggens skyld og for at danne et samlet sted hvor jeg har alt hvad jeg har set.
Hvis der kommer nyt i noget jeg har set eller jeg skriver i starten af en serie, kan det være jeg enten redigerer indlæggene eller skriver et nyt opslag med link tilbage til det gamle, det har jeg ikke helt besluttet mig for endnu, men det må tiden jo vise. Lige nu bruger jeg bare en hyggelig fredag aften, på at skrive og anmelde hyggelige film og serier, mens mine svenske julestager lyser i vinduerne og mit kalenderlys langsomt fortæller at den 4. december snart er forbi, men nu til den serie som det drejer sig om.


Orphan Black handler i starten mest om Sarah, en forældreløs pige som har været ude i en masse lort hun stadig er. Det bliver ikke bedre, da hun ser en kvinde begå selvmord, som ligner hende på en prik, for her overtager hun kvindens liv, mens det påstås hun er den døde og så stikker det hele af. Jeg kan selvfølgelig ikke sige for meget, for det vil ødelægge hele plottet når man ikke har set den før, men som I kan se på billedet herover, så er den kvinde hun så, ikke den eneste der ligner hende. En masse hemmeligheder vil blive afsløret og en stor spænding viser sig gennem de indtil videre tre sæsoner.
Det er tredje gang jeg selv starter forfra, for jeg kan ikke lade være, den er spændende og der sker så meget at jeg sjældent kan stoppe igen, en masse interessante historier gemmer sig bag hver person af de som ligner hinanden og Tatiana Maslany spiller alle roller med bravour.

De forældreløse er født på hver deres tid og de har gået i hele deres ungdom og troet noget andet end hvad sandheden egentligt er. Nogle har ikke engang vidst de var adopteret. Ikke bare hemmeligheder gemmer sig bag deres historier, men også kriminalitet og skræmmende episoder. Selvfølgelig kan I som læser dette ikke helt sætte jer ind i hvad det egentligt er det handler om, men se første afsnit, før I siger det ikke er noget for mig. Da jeg selv så reklame for den på Netflix syntes jeg det lød lidt kedeligt og urealistisk med indtil videre 30 episoder, men det er virkelig det hele værd.

Serien forefindes på Netflix, da det er en Netflix Original, så det kræver selvfølgelig I har Netflix eller har råd til at betale for det, men har I, ja så kan det klart anbefales.

http://images6.fanpop.com/image/photos/36300000/Orphan-Black-image-orphan-black-36398134-1280-920.jpg

Trailer

Fakta

Første afsnit: 30. marts 2013
Kommende afsnit: 1. afsnit sæson 4 - Maj 2016
Ca. tid pr. afsnit: 45 min

5 største roller i serien:

Tatiana Maslany - Sarah Manning, Helena, Allison Hendrix, m.fl.
Jordan Gavaris - Felix Dawkins
Maria Doyle Kennedy - Mrs. S
Dylan Bruce - Poul Dierden
Kristian Bruun - Donnie Hendrix

Held og lykke med serien. ;)

http://cdn.collider.com/wp-content/uploads/2015/03/orphan-black-season-3-banner-slice.jpg