lørdag den 16. januar 2016

9. april


Jeg er har en personlig interesse i den danske historie og især omkring anden verdenskrig, så selvfølgelig skulle jeg da se 9. april på et tidspunkt og nu kom dagen så.
Som de fleste andre krigsfilm, så er der en masse fyld på, der hvor man ikke har rene fakta om hvad det egentligt var der skete, hvilket som sådan også er fint nok. Det eneste det betyder, er at man hele tiden skal forholde sig kritisk til den. Personligt er det heller ikke det jeg har et problem med, det er mere skuespillet. Jeg synes det virker for opsat og ja, det er det jo også, men forstå mig ret, en god skuespiller får det til at virke som om det netop ikke er opsat. Der er nogle gode skuespillere med og så er der de som jeg ikke ligefrem synes er for gode, men i dette tilfælde tror jeg lige så meget det har noget med instruktøren at gøre. Det virker ikke som om, at man har givet skuespillerne den rette indsigt i episoden, så de kunne få den rette indlevelse. Det er som om man kan mærke på dem, at de ikke kan sætte sig ind i den militærrolle de er blevet stillet, for det er især på dette punkt at det virker helt malplaceret. Scenarierne passer godt nok med det man ved, men det føles bare så kunstigt og sådan plejer jeg bare sjældent at have det med en film. Sedlerne om opråb som blev sendt ned fra himlen og den slags, ja det passer fint, men det virker bare urealistisk, følelsesløst, kedeligt. Det giver ingen mening. Jeg ved godt militæret ikke burde gå i panik, men hvordan kan det være så følelsesløst og kedeligt?

Ud over al denne kritik er filmen i sig selv okay, jeg kunne stadig godt bruge noget mere indlevelse, men der er nogle historisk korrekte hændelser og jeg synes det er fedt at sætte fokus på den indtrængen der var, frem for at vi hidtil kun har snakket om modstandsbevægelsen. Flammen og Citronen har altid været et højdepunkt at snakke om, hvilket i mine øjne i øvrigt er en elendig film og så blev Hvidsten Gruppen for alvor et emne, da der kom en film om den.
Det der mangler nu af danske ting i forhold til anden verdenskrig er blot at vi også laver en hel film og krigens slutning, men det ville igen blive en masse fyld som det er i denne sammenhæng. Måske de bare burde lave en film hvor de kædede det hele sammen fra start til slut? Ja jeg ved det ikke, det er blot det jeg tænker.

Nå, men hvis I skulle have lyst, så kan I jo overveje at se filmen selv og se hvor vidt I er enige med mig.

Trailer

Fakta
Sprog: Dansk
Netflix: Nej
Præmiere: 12. marts 2015
Tid: 1 time og 30 min

Nogle af rollerne
Pilou Asbæk - Sekondløjtnant Sand
Lars Mikkelsen - Oberstløjtnant Hintz
Gustav Dyekjær Giese – Menig Andersen
Martin Greis – Løjtnant Gjermansen
Morten Hauch-Fausbøll – Major Fladsaa
Joachim Fjelstrup – Sergent Bundgaard
Jannik Lorenzen – Menig Gram
Elliott Crosset Hove – Menig Jens-Otto Lassen

God fornøjelse, hvis I vælger at se den

Ingen kommentarer:

Send en kommentar