Viser opslag med etiketten Dansk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dansk. Vis alle opslag

lørdag den 16. januar 2016

9. april


Jeg er har en personlig interesse i den danske historie og især omkring anden verdenskrig, så selvfølgelig skulle jeg da se 9. april på et tidspunkt og nu kom dagen så.
Som de fleste andre krigsfilm, så er der en masse fyld på, der hvor man ikke har rene fakta om hvad det egentligt var der skete, hvilket som sådan også er fint nok. Det eneste det betyder, er at man hele tiden skal forholde sig kritisk til den. Personligt er det heller ikke det jeg har et problem med, det er mere skuespillet. Jeg synes det virker for opsat og ja, det er det jo også, men forstå mig ret, en god skuespiller får det til at virke som om det netop ikke er opsat. Der er nogle gode skuespillere med og så er der de som jeg ikke ligefrem synes er for gode, men i dette tilfælde tror jeg lige så meget det har noget med instruktøren at gøre. Det virker ikke som om, at man har givet skuespillerne den rette indsigt i episoden, så de kunne få den rette indlevelse. Det er som om man kan mærke på dem, at de ikke kan sætte sig ind i den militærrolle de er blevet stillet, for det er især på dette punkt at det virker helt malplaceret. Scenarierne passer godt nok med det man ved, men det føles bare så kunstigt og sådan plejer jeg bare sjældent at have det med en film. Sedlerne om opråb som blev sendt ned fra himlen og den slags, ja det passer fint, men det virker bare urealistisk, følelsesløst, kedeligt. Det giver ingen mening. Jeg ved godt militæret ikke burde gå i panik, men hvordan kan det være så følelsesløst og kedeligt?

Ud over al denne kritik er filmen i sig selv okay, jeg kunne stadig godt bruge noget mere indlevelse, men der er nogle historisk korrekte hændelser og jeg synes det er fedt at sætte fokus på den indtrængen der var, frem for at vi hidtil kun har snakket om modstandsbevægelsen. Flammen og Citronen har altid været et højdepunkt at snakke om, hvilket i mine øjne i øvrigt er en elendig film og så blev Hvidsten Gruppen for alvor et emne, da der kom en film om den.
Det der mangler nu af danske ting i forhold til anden verdenskrig er blot at vi også laver en hel film og krigens slutning, men det ville igen blive en masse fyld som det er i denne sammenhæng. Måske de bare burde lave en film hvor de kædede det hele sammen fra start til slut? Ja jeg ved det ikke, det er blot det jeg tænker.

Nå, men hvis I skulle have lyst, så kan I jo overveje at se filmen selv og se hvor vidt I er enige med mig.

Trailer

Fakta
Sprog: Dansk
Netflix: Nej
Præmiere: 12. marts 2015
Tid: 1 time og 30 min

Nogle af rollerne
Pilou Asbæk - Sekondløjtnant Sand
Lars Mikkelsen - Oberstløjtnant Hintz
Gustav Dyekjær Giese – Menig Andersen
Martin Greis – Løjtnant Gjermansen
Morten Hauch-Fausbøll – Major Fladsaa
Joachim Fjelstrup – Sergent Bundgaard
Jannik Lorenzen – Menig Gram
Elliott Crosset Hove – Menig Jens-Otto Lassen

God fornøjelse, hvis I vælger at se den

onsdag den 13. januar 2016

Nyhavns glade gutter


Dette er en af de danske film, hvor jeg vil sige man bliver glad i låget! Det er en meget interessant film hvor der sker noget hele tiden, men stadig hvor man har fast i den røde tråd. Nogle af jer kender måske filmen som Onkel Joakims Hemmelighed, for det er nemlig den samme film, den har blot to titler.

Da Joakim dør skal hans niece arve og det kommer der en masse sjove episoder ud af, men hvad, man kan jo sjældent lade være med at grine, når Dirch Passer er med.
Jeg har dog ikke så meget at skrive om lige denne film, for man skal jo passe på man ikke røber for meget, men den kan klart anbefales i hvert fald!

En glad sang derfra

Fakta
Sprog: Dansk
Netflix: Nej
Præmiere: 24. november 1967
Tid: 1 time og 38 min

Nogle af rollerne
Gunnar Lauring - Victor Erdner
Sigrid Horne-Rasmussen - Emilie Erdner
Vivi Bak - Eva
Kai Holm - Joakim Nielsen
Povl Wöldike - von Flagen

Far laver sovsen


Tidsmæssigt er denne film fra der hvor kvinderne for alvor begyndte at overveje at komme ud på arbejdsmarkedet, før man havde de store pasningsmuligheder for de der ikke gik i skole og da Bitten (Ghita Nørby) får tilbudt at blive direktør, må faren pludselig til at passe børnene, da deres hushjælp er skredet og faren er den med det mindst betydelige job.
Her får man lov til at følge faren Herbert (Morten Grunwald) i hans forsøg på at lære at ordne hus, mad osv.

Det er en film med utroligt meget kaos og derfor også en hel del humor, når et par pludselig skal stå for husholdning og ingen af dem nogensinde har prøvet det før.

Jeg kan klart anbefale filmen, hvis man vil have et godt grin eller bare se hvorfor det altid har været kvinderne der har stået for husholdningen. I dag er det naturligvis mere fordelt, hvad man så mener om den nymoderne fordeling hvor begge parter skal kunne, det er jo så op til en selv.

Trailer

Fakta
Sprog: Dansk
Netflix: Nej
Præmiere: 26. december 1967
Tid: 1 time og 45 min

Nogle af de medvirkende
Morten Grunwald - Herbert Nielsen
Ghita Nørby - Bitten Nielsen
Julie Wieth - Lise/Trille
Christoffer Soya - Lasse
Marguerite Viby - Tante Dorit
Bodil Udsen - Tante Karla

God fornøjelse, hvis I vælger at se den

tirsdag den 12. januar 2016

Soldaterkammerater på efterårsmanøvre


Jeg er ikke den der stopper i en serie eller hopper film over i en serie af film, men jeg må indrømme at jeg til gengæld hopper meget i lige denne film af rækken. Jeg har set den flere gange, men jeg er ikke så god til alt det der med disse løgnere om det hinsidige osv.

Alt i alt så starter filmen ud med at de skal holde en fest inden de er færdige som civilister, eftersom de er blevet genindkaldt. Her skulle Holger Schwanenkopfs (14's) mor så også dukke op, men hun går forkert og ender så med dette bekendtskab og så sker der en hel masse ud for det.
Det der sker, når man ikke har fokus på disse løgnere er dog meget hyggeligt, det sædvanlige soldaterliv og alt det som soldaterne sættes ud for. Som sådan er den stadig værd at se, jeg hader bare al den snak om det hinsidige, så hvis man har det som mig, ja så skal man måske ikke ligefrem sætte sig til at se netop denne film.
Der er stadig de sædvanlige grin, især der hvor 15's ur forsvinder ind i bolledejen og de skal lede efter det, det er en af de ting jeg virkelig elsker ved den, men igen, der er en del ting ved den jeg ikke kan lide, så det er ikke fordi jeg vil anbefale netop denne film i serien om soldaterkammeraterne.

Har I det dog sådan, at I ikke vil se den 5. i serien uden også at se denne, vil jeg da anbefale I ser denne, for som jeg også vil komme til at skrive om Soldaterkammerater på sjov, ja så er det faktisk en rigtig sjov film.

Trailer

Fakta
Sprog: Dansk
Netflix: Nej
Præmiere: 6. oktober 1961
Tid: 1 time og 25 min

Nogle af rollerne
Carl Ottosen - Vældegaard
Ebbe Langberg - Peter Rasmussen
Louis Miehe-Renard - Knud Petersen
Preben Kaas - Ole Sørensen
Paul Hagen - Henrik Didriksen

mandag den 11. januar 2016

Soldaterkammerater på vagt


Den tredje film i serien om soldaterkammeraterne, er en hvor de bliver udsendt. Den starter i Danmark og har en forhistorie der med nogle piger, inden de så tager til Gaza og der sker en masse drama der.
Jeg må personligt sige at jeg mest af alt ser denne igen og igen pga. Ebbe Langberg og andre gode skuespillere, for alt det der sker i Gaza er jeg ikke ligefrem så stor fan af. Den kan ses, men man skal have set de andre først, for det er ikke ligefrem denne man skal have i tankerne som en appetitvækker. Den er okay, men den ville ikke score særlig mange stjerner af mig, hvis jeg sad og gav dem stjerner. Jeg regner ikke med at begynde på det, for jeg er ikke god til at sætte gode film ned i stjerner, men denne er virkelig ikke min hoffavorit.
I kan selv se traileren om det er noget for jer, men spørger I mig, så er det ikke den bedste i serien.

Trailer

Fakta
Sprog: Dansk
Netflix: Nej
Præmiere: 7. oktober 1960
Tid: 1 time og 38 min

Nogle af de medvirkende
Paul Hagen - Henrik Didriksen
Ebbe Langberg - Peter Rasmussen
Preben Kaas - Ole Sørensen
Carl Ottosen - Vældegaard
Louis Miehe-Renard - Knud Petersen

søndag den 10. januar 2016

Drømmen om det hvide slot


Som skrevet ville der komme to opslag oven i hinanden, for i dag har jeg nemlig siddet og set Drømmen om det hvide slot, som nok er den bedste danske film jeg har set. Jeg så den om og om igen da jeg var lille, da det er en sød historie og nogle af mine yndlings skuespillere der er med i netop denne film. Jeg elsker hvordan Ebbe Langberg i rollen som Walter fare rundt når han bliver arrig, men faktisk er den eneste i familien der for alvor fokuserer på at føre slottet og landbruget videre. Han er også meget interesseret i at hjælpe den blinde pige, Susanne (Malene Schwartz), efter han møder hende og da hun redder hans liv, giver Walters fader også Susanne det hun længes efter mest i verden. Synets gave. Det er så fantastisk en historie og den kan klart anbefales.
Som de fleste andre danske film, så er der ikke det store gys i den og selv de mindste bør kunne se den. Der sker nogle enkelte episoder, men der er ikke noget hvor jeg tænker det kan skræmme sarte sjæle. Så bare kom i gang og se den hvis I kunne tænke jer det.

Trailer

Fakta
Sprog: Dansk
Netflix: Nej
Præmiere: 26. december 1962
Tid: 1 time og 43 min

Nogle af rollerne
Malene Schwartz - Susanne Strand
Emil Hass Christensen - Henrik Strand
Ebbe Langberg - Walter Wennerfeldt
Henning Palner - Albert Wennerfeldt
Olaf Ussing - Otto Wennerfeldt

God film, hvis I vil se den og ellers så på gensyn :)

Fætrene på Torndal


Ja jeg er stadig lidt i de gamle film og her kommer så to mere i træk, for i går sad jeg nemlig og så fætrene på Torndal, som er en dansk film, med flere gode skuespillere i. Jeg kan godt lide historien om at et søskende par overtager en gård sammen med deres fætter og de tre så skal have det hele til at fungere i mellem sig. Det er et hverdagsproblem fra gamle dage og historien er bare hyggelig og sjov.
Der er sang og glæde i denne film og der er sådan et godt fokus på hvordan jeg ser tilbage på den tid, en tid jeg personligt gerne ville leve i. Godt nok var det som sådan ikke fordi man havde mange penge, men til gengæld var folk glade og de værnede om deres nære.

Det er ikke fordi det er en af de film hvor der kommer en masse spænding, det er blot en hyggelig familiefilm, som selv de mindste og sarteste sjæle kan være med på.

Måske kan traileren vække interesse?

Fakta
Sprog: Dansk
Netflix: Nej
Præmiere: 21. september 1973
Tid: 1 time og 35 min

Nogle af rollerne
Karl Stegger - Claus
Arthur Jensen - Mikkel
Axel Strøbye - Frands
Lily Broberg - Signe
Kurt Ravn - Jørgen Iversen

God fornøjelse, hvis I sætter jer til at se den.

onsdag den 6. januar 2016

Soldaterkammerater rykker ud


Det er blevet tid til at få det første indlæg ud med den nye baggrund og til dette, bliver det Soldaterkammerater rykker ud. Den anden film af seks om de lækre fyre i uniform. Denne gang skal der vælges to der er tvunget på sergentskole og derudover skal de på en øvelse. Det er en af de bedste film i serien og den er virkelig sjov og værd at se.
Dirch Passer er desuden også med i denne film, men dog på fjendens parti, man ser ham dog en del og det trækker jo kun op når han er med. ;)

Trailer

Fakta
Sprog: Dansk
Netflix: Nej
Præmiere: 9. oktober 1959
Tid: 1 time og 40 min

Nogle af de medvirkende
Louis Miehe-Renard - Knud Petersen
Ebbe Langberg - Peter Rasmussen
Paul Hagen - Henrik Didriksen
Preben Kaas - Ole Sørensen
Klaus Pagh - Holger Schwanenkopf
Svend Johansen - Viggo Clausen
Carl Ottosen - Vældegaard
Dirch Passer - Vagt fra fjendens parti

tirsdag den 5. januar 2016

Baronessen fra benzintanken


De fleste piger, kan formegentligt relatere til drømmen om at få at vide man i virkeligheden er en adelig prinsesse, det at man skal bo på et slot og alle vil se anderledes på en. Well, sådan har Anne Tofte det ikke. Hun er opdraget som en dreng af hendes onkel, da hendes mor døde tidligt og hun aldrig har kendt hendes far, men da faren dør og baronessens sagfører finder ud af han havde et barn, ændrer Annes liv sig fuldstændig og hun skal prøve at leve som en adelig, selvom hun ikke rigtigt ved hvordan man skal være og om hun i det hele taget tror på hun har fået sandheden at vide.

Dette er og har altid været en af de bedste danske film i mine øjne, virkelig gribende og super hyggelig. Jeg elsker virkelig filmen, for den er så super let at relatere til, da det er en ren pigedrøm og rigtig hyggelig.
Den er det hele værd, hvis man mangler lidt hygge som hele familien kan være med på at se.

Trailer

Fakta
Sprog: Dansk
Netflix: Nej
Præmiere: 5. september 1960
Tid: 2 timer

Nogle af rollerne
Maria Garland - Alvilda von Rosensteen
Ghita Nørby - Anne von Rosensteen
Karin Nellemose - Henriette von Rosensteen
Dirch Passer - Hans Høy
Ove Sprogø - Lars Tofte
Karl Stegger - Frederiksen

søndag den 3. januar 2016

Brødrene på Uglegården


Så kom jeg hjem fra ferie, og det skal fejres med en hyggelig og elsket dansk film! Jeg sidder nemlig lige nu og ser Brødrene på Uglegården. Jeg elsker danske film, som jeg ofte har givet udtryk for, men denne er ikke en af de bedste. Det er stadig en Morten Korch som klart kan anbefales, men jeg synes den er en kende for grov i forhold til hvad jeg ser som essensen i de gode gamle danske... Jeg kan godt lide når de kører et hyggetema.

Det jeg til gengæld elsker er at der er mange af de kendte skuespillere med i filmen. Morten Korch er kendt for at bruge mange af de samme og det er så hyggeligt at se folk i forskellige roller osv. Mange af filmene kan på en måde kædes sammen og det er alle film man kan relatere til uden de store stopklodser. 

Trailer

Fakta
Sprog: Dansk
Netflix: Nej
Præmiere: 16. oktober 1967
Tid: 1 time og 40 min

Vigtige roller
Astrid Villaume - Dora
Kjeld Jacobsen - Kromand Anders
Bertel Lauring - Karl
Baard Owe - Viggo
Erik Kühnau - Thomas
Ejner Federspiel - Chr. Thorup
Ib Mossin - Henrik Thorup

søndag den 27. december 2015

Soldaterkammerater


Ja jeg har et lille flip med danske film for tiden og lige nu står den derfor på Soldaterkammerater, som er endnu en film om militæret. En af de ting jeg synes er specielle ved lige denne serie af film, er at den starter med en enkel sort/hvid og så går man over til farver derefter.
Jeg elsker personligt filmene for deres humor, hygge og mange gode skuespillere. Der skiftes ikke rigtigt ud og jeg kan grine af dem hver gang jeg ser dem. Det er virkelig hyggeligt at sidde og se dem og nu jeg er i gang med en lasagne er det kun endnu bedre. :)

I lige denne film handler det mest om alt om opstarten som soldat og det er altid den jeg har elsket mest af Soldaterkammerater. Jeg kunne faktisk ikke forestille mig at se den i farver, det ville være helt underligt selvom de andre er i farver.

Sang fra slutningen

Fakta
Sprog: Dansk
Netflix: Desværre ikke
Præmiere: 17. oktober 1958
Tid: 1 time og 27 min

Nogle af rollerne
Paul Hagen - Henrik Didriksen (617)
Vera Stricker - Nora Didriksen
Svend Johansen - Viggo Clausen (611)
Louis Miehe-Renard - Knud Petersen (616)
Ebbe Langberg - Peter Rasmussen (613)
Preben Kaas - Ole Sørensen (615)
Ole Dixon - Bolleå (612)
Klaus Pagh - Holger Schwanenkoph (614)

Piger i trøjen 2


Hvor jeg da bare elsker danske film, ja, men man kan jo ikke se piger i trøjen, uden også at se dens efterfølger. Jeg er ikke så glad for der er så meget fokus på Bruxelles, men jeg elsker jagten på de to journalister og det er det der kan få mig til at se lige denne film om og om igen. Det er noget af et spring fra den første, for her ser vi ikke mere noget til hverken den ene eller anden Valdorff og heller ikke noget til Holger, her er fokus derimod på et ægtepar og nogle af de piger og drenge der var på stue med de to søskende i familien Valdorff. Nu er det dem vi følger og det er en masse interessante oplevelser man begiver sig ud på med dem.

Filmen kan også sagtens ses, selvom man ikke har set den første af dem, for der er ingen sammenhæng, ud over man ser nogle af de samme. Der er ikke tilbageblik eller snak på den forrige films plot, det hele handler om fremtiden og man kan roligt komme som ny seer.

Sang fra filmen

Fakta
Sprog: Dansk
Netflix: Nej desværre
Præmiere: 11. oktober 1976
Tid: 1 time og 37 min

Nogle af rollerne
Berrit Kvorning - Merete Clausen (premierløjtnant)
Klaus Pagh - Hermann Clausen
Dirch Passer - Seniorsergent Vasby
Karl Stegger - Major Basse
Helle Merete Sørensen - Vibsen
Ulla Jessen - Magda Gammelgaard

Landsbylægen


Der kommer lige to opslag mere, for jeg er lidt bagud med at skrive om det jeg har set... Her i går sendte de nemlig Landsbylægen, som er en super god dansk film, der viser hvordan man også i gamle dage konkurrerede en smule om kunderne. Jeg kan personligt godt lide at se hvordan det fungerede dengang min mor var barn og hvordan man dengang behandlede hinanden.
Jeg elsker hvordan doktor Winther tager sig af enhver patient og alligevel stadig tænker på han ikke har lyst til at tage doktor Kjærgårds patienter. Han får dog hurtigt meget opmærksomhed og han er klart den læge de fleste ønsker.

Jeg relaterer selv filmen til mit rigtige liv, da jeg har en læge jeg ikke er glad for lige nu og har haft mange dårlige gennem tiden. Jeg ville ønske man kunne komme til en prøvekonsultation først, da det i dag koster at skifte, så det er jo super interessant at se hvordan dette forløber. Og så elsker jeg generelt bare danske film! :D

Trailer

Fakta
Sprog: Dansk
Netflix: Desværre ikke
Præmiere: 26. december 1961
Tid: 1 time og 26 min

Nogle af rollerne
Ebbe Langberg - Jens Winther (lægen)
Ghita Nørby - Grethe Strand
Malene Schwartz - Anne-Mette Krogh
Hanne Borchsenius - Birgitte Foné (Komtesse)
Lone Hertz - Petrea (Perle)

Piger i trøjen


Så sent som i går, sad jeg og så en af de film, som jeg personligt har elsket i mange år. Piger i trøjen er en fantastisk film, ikke bare fordi den viser kvinder også kan fungere i militæret, men fordi den er super sjov. Jeg er personligt selv en stor fan af Dirch Passer og det er da også ham der starter med at give en det første grin, da hans kæde hopper af cyklen.
Denne første film i en serie af tre, fokuserer mest af alt på familien Valdorff, som har haft 9 generationer uden afbrydelse i militæret, hvortil der så kommer en militærnægter. Derfor tager datteren det i egen hånd og melder sig ind, hvorfra der så udspiller sig en masse drama, som I klart bør se eller gense!

Klip fra filmen

Fakta
Sprog: Dansk
Netflix: Desværre ikke
Præmiere: 20. august 1975
Tid: 1 time og 38 min

Roller i filmen
Birte Tove - Marianne Valdorff
Helle Merete Sørensen - Vibsen
Ulla Jessen - Magda Gammelgaard
Marianne Tønsberg - Irmgård Martinsen
Dirch Passer - Oversergent Vasby
Kirsten Walther - Seniorsergent Melgård
Karl Stegger - Major Basse
Paul Hagen - Premierløjtnant og miltærpsykolog Praas

fredag den 25. december 2015

Ækte Vare


Ækte Vare er en film og en person der sammen med nogle venner gerne vil til tops inden for rappen. Det kræver en hel del og han ender med at hjælpe en anden, som gør de andre en smule fornærmede. Hvad der egentligt videre sker, det bør I jo selv undersøge, men jeg lover jer, det er det hele værd! Det er en fantastisk film og jeg må indrømme jeg sad meget interesseret gennem det meste af filmen!

Jeg fandt den fordi jeg godt kan lide det som Gilli laver, der også er hovedperson i denne film, så er I også fans af ham, kan jeg love jer for denne film er fantastisk! Se den ;)

Filmen

Fakta
Sprog: Dansk
Netflix: Desværre ikke
Præmiere: 8. maj 2014
Tid: 1 time og 29 min

Nogle af rollerne
Kian Rosenberg Larsson (Gilli) - Michael
Ali Sivandi - Tariq
Lirim Jusufi - Samir
Benny Jamz - Eddie
Rasmus Hammerich - Apollo
Marijana Jankovic - Jelana
Casper Sloth - Christian

mandag den 14. december 2015

Vinterbyøster


Vinterbyøster er en af de helt gamle julekalendre, som havde utroligt meget fokus på børnene. Den er meget hyggelig, men der er ikke den store spænding i den, til gengæld er den perfekt for de helt små børn og jeg vil derfor helt klart anbefale den. Jeg ved godt det er sent at komme med den, men man kan jo have den til næste år eller se mange afsnit hver dag.

Jeg er selv vokset op med denne julekalender, da min mor gik meget op i, at vi skulle se noget der faktisk også var sundt for børnene at se og det var det jo virkelig i 70'erne. Jeg synes personligt stadig det er et hit og jeg forstår ikke hvorfor denne ikke kommer på DR Ramasjang, når man tænker på det er en kanal der skal have fokus på de små. Jo, Nissebanden er fantastisk og også meget børnevenlig, men dem viser de jo også på DR1 engang i mellem, så hvorfor ikke trække denne ind på Ramasjang for de helt små til næste år? Ja det er da i hvert fald min anbefaling!

En sang fra julekalenderen


Fakta
Sprog: Dansk
Netflix: Desværre ikke
Præmiere: 1. - 24. december 1973
Tid pr afsnit: 10-15 min

Hvem har lagt stemme til?
Paul Hagen - Cirkusdirektør, Mimmo, Klovn og fortæller
Jesper Langberg - Bagersønnen Julis
Jesper Klein - Bagermester, Tryllekunstner, Togfører, Postmester
Erik Paaske - Posten Morten
Ole Monty - Stationsforstander
Vigga Bro - Linedanser, Cirkusprinsesse, m.fl.
Else-Marie Juul Hansen - Fru Hansen, m.fl.
Mime Fønss - Flora Caramella
Kirsten Rolffes - Fru Nielsen

søndag den 13. december 2015

Vi har det jo dejligt


Vi har det jo dejligt er en hylende morsom dansk film, med nogle af de bedste skuespillere. Det er lidt noget koloni halløj hvor der sker en masse ting og ja jeg synes personligt selv den er ret sjov, men igen som mange danske film viser, så viser den det fællesskab vi burde have, hvor vi bare er for egoistiske til at have det.

Jeg har kun set filmen en gang og da jeg lige kom i tanke om den igen, ville jeg lige anbefale den herinde uden at skrive det store, da det hurtigt kan afsløre for meget, men denne forfatter kommer ind og lejer sig ind og oplever alverdens ting ved dette ene besøg.

Trailer:


Fakta:

Sprog: Dansk
Netflix: Desværre ikke
Præmiere: 1. marts 1963
Tid: 1 time og 28 min

Vigtige roller

Dirch Passer - Thorvald Madsen
Ebbe Langberg - Henrik Gustafsen (forfatter)
Lone Hertz - Eva Thorsen
Karl Stegger - Thorsen
Ove Sprogø - Opfinderen
Bodil Udsen - Hans kone

lørdag den 12. december 2015

Vagabonderne På Bakkegården

Vagabonderne På Bakkegården


Drømmer I nogle gange om de gode gamle dage? Tjah det gør jeg i hvert fald! Jeg elsker at se de gamle film og hygge omkring tanken om hvordan det mon ville være, hvis vi stadig var så gæstfrie og kunne snakke med enhver vi stødte på. I dag kigger de fleste sært på dem de ikke kender, de ser ned på andre og der er ikke noget med at give en kop kaffe til en anden, hvis ikke det er en de kender. Jeg er selv fra Storbyen, men nogle gange overvejer jeg at flytte på landet, ikke for at komme væk fra at alt er lige rundt om ørerne, for det er nu meget rart, men det at kunne mærke den frie natur, føle lykken bare ved at gå udenfor og slippe for al stress og jag. Ja det er bare nogle af de tanker som jeg får, når jeg ser Vagabonderne på Bakkegården.

Selve filmen handler om Martin, en vagabond, der går på livets landevej og en dag vender tilbage til en af de steder hvor han er kendt. Her finder han også den pige som i sin tid var hans ægte kærlighed og han slår sig i en tid ned og arbejder, sammen med en der hedder Anders, som han mødte på sin vej. Det er simpelthen en hjertegribende gammel dansk film, som man virkelig burde se, hvis man ikke allerede har set den. Der er en grund til man kalder vores gamle danske film for den danske filmskat, for ligesom musikgenren dansk top, så er de gamle danske film baseret på det positive og lykkelige, noget vi går og drømmer om i dag, mens realiteten er en ganske anden. Tag for eksempel København. I denne uge har der været mindst 2 skudepisoder og et knivstikkeri, hvor kan det bare få en til at ønske sig tilbage til dengang hvor alt var godt og denne film, ja den er helt klart at anbefale.

Den bedste danske sang


Fakta

Sprog: Dansk
Netflix: Desværre ikke
Præmiere: 19. december 1958
Ca. Tid: 1 time og 40 min

Roller i filmen

Poul Reichhardt - Martin
Ib Mossin - Anders
Christian Arhoff - Klinkehans
Astrid Villaume - Anna
Ghita Nørby - Hanne

Noget i luften

Noget i Luften


Noget i Luften er her til aften blevet sendt på TV2, så den valgte jeg naturligvis at se på. Det er simpelthen en meget sjov og interessant film med både romantik, drama, overklassesnobber og underklassens vidundre. Der er så mange ting der er blendet sammen til en cocktail og så denne clairvoyant der udvikler sig og bliver bedre og bedre til det som hun egentligt allerede er super god til. Der er så meget drama omkring det, men stadig en masse spændende ting. Jeg var super meget fan allerede da jeg så rollelisten, men da jeg så så filmen, var det bare endnu bedre!
Jeg ser det måske ikke så meget som en julefilm, selvom den betegnes som det. Det er nok mest kun det at den foregår i julen og man ser en lille smule med det, men langt det meste af filmen er bare en super sjov komedie, men det kan I jo selv bedømme. :)

Trailer


Fakta

 Sprog: Dansk
Netflix: Desværre ikke
Præmiere: 10. november 2011
Ca. tid: 1 time og 54 min

Roller i filmen

Line Kruse - Pernille
Robert Hansen - Daniel
Linda P - Sidsel
Christiane Schaumburg-Müller - Michelle
Dejan Cukic - Alexander

God film

fredag den 11. december 2015

Tidsrejsen

Tidsrejsen

Tidsrejsen er en julekalender fra 2014, altså den som DR1 havde præmiere på sidste år. Sofie vil så gerne have sin familie samlet og derfor rejser hun rundt i tiden for at få det hele til at blive som hun vil have det, men det er ikke helt så let. Hendes farfar og hun elsker videnskaben og har opfundet den sammen.
Det er et hårrejsende eventyr hun begiver sig ud på og i indsatsen på at redde hendes familie, sker der alverdens ting.

Trailer

Fakta

Sprog: Dansk
Netflix: Nej
Første afsnit sendt: 1. december 2014
Sidste afsnit sendt: 24. december 2014
Ca. tid pr. afsnit: 20 min

Vigtige roller

Babiane Ivalo Kreutzmann - Sofie
Hannibal Harbo Rasmussen - Dixie