Jeg har endelig taget mig sammen til at se denne sjove musical, men til jer der overvejer det, må jeg jo lige advare jer: da det er en opvisning der er filmet, er lyden ikke perfekt, men den er stadig det hele værd.
Det er en sjov musical baseret på det vi kender og selvom det langt fra er det bedste skuespil, så kan man få sig en masse grin.
Det er ikke ligefrem det bedste skuespil og der er mange ukendte ansigter, men det er skam helt klart sjovt og det er værd at se også selvom det absolut ikke er de samme der spiller rollerne.
Trailer
Fakta Sprog: Engelsk Netflix: Nej Præmiere: 19. juni 2009 (USA) Tid: 2 timer og 46 min
En af de nyeste askepot historier kommer jeg med her, det er igen kun en der er baseret på historien og ikke direkte taget derfra. Katie Gibbs (Lucy Hale) lever i en træhytte bag det store palæ hvor hendes stedmor, stedsøster og stedbroder bor. Her lever hun for at tjene dem og har en masse pligter, men da de finder ud af hun har et talent for at synge, bliver også det udnyttet. Se hvordan gennem filmen, det er det hele værd og hey, alle kan jo regne ud, at det ender godt til sidst. ;) Endda på en af de bedre måder må jeg indrømme.
Jeg er igen en meget stor fan af denne slags film, men især denne fangede mit blik. Jeg fandt den, da jeg kiggede på Lucy Hale via IMDB for nogle år siden og da jeg så så den, blev jeg rigtig fascineret. Hun spiller rollen super godt og i og med den ikke hænger sammen med den tidligere beskrevede "A Cinderella Story", gør det ikke noget det hele er skiftet ud. Det er en hel ny historie, baseret på den samme idé som disneyfilmen.
Jeg vil klart råde jer til at se den, men her kommer der lige en trailer og de sædvanlige fakta. ;)
En datters mareridt? Ja det kan man da godt sige! Jeg ved jo ikke hvor mange af jer der har mistet en forælder, men jeg har mistet min far og i hele min ungdom giv mine mareridt ofte ud på hvad der ville ske hvis jeg også mistede min mor? Man holdt en masse ting hemmelige, blot for ikke risikere at miste hende også.
Well det er ikke sådan det helt præcist sker for Ariel (Emily Osment), men hun mister sin far over sommeren og står pludselig i en situation hvor hendes mor også kan dø og hun gør alt hvad der står i sin magt for ikke også at miste hendes mor. Jeg kan naturligvis ikke fortælle mere i risiko for at komme til at afsløre for meget.
Det er alt i alt en fantastisk og hjertegribende fortælling, hvor man bliver helt opslugt i filmen og følger den i alle detaljer. Jeg kan virkelig kun anbefale den, men den er absolut ikke for de mindste.
Ja titlen siger måske sig selv, en mand ender med pludselig at være 17 igen som om han har en mission og han udnytter det til at lære sine børn at kende på en anderledes måde. Jeg har ikke meget at fortælle, da det vil afsløre for meget, men jeg synes personligt ikke filmen er særlig god. Jeg synes den er meget langtrukken, for urealistisk og en hel del i den dur. I mine tanker giver det ikke mening at man trækker fantasy kortet og gør én person yngre som den eneste, så skulle det ske som flashback eller mindst to personer. Det er bare ikke mig. Det kan da godt være den fanger andre, jeg synes bare ikke når man starter med at se den, at den giver indtryk af urealisme, men når det her så sker, er det vildt underligt.
Der er efterhånden lavet rigtig mange film baseret på historien om askepot, men de er som regel også det hele værd. Og ja denne film er en af dem jeg bare ser igen og igen, både fordi jeg altid har været fan af to store roller i denne film, men lige så meget fordi jeg synes det er en sød fortælling om hvordan en prinsesse mister det hele men en dag vinder mere og mere tilbage.
Sam (Hilary Duff) bliver behandlet som en sæk lort af hendes stedmor, efter hendes fars død og skal derfor tjene stedmoderen og de forfærdelige stedfædre. Hun arbejder nærmest for dem uafbrudt, når hun ikke arbejder på den Diner, som hendes far også har efterladt dem. Det er på mange måder en fortælling af den rigtige askepot fortælling, bare i en nymoderne tid og uden magien.
Det er lykkedes utroligt godt og den kan kun anbefales.
Jeg er har en personlig interesse i den danske historie og især omkring anden verdenskrig, så selvfølgelig skulle jeg da se 9. april på et tidspunkt og nu kom dagen så.
Som de fleste andre krigsfilm, så er der en masse fyld på, der hvor man ikke har rene fakta om hvad det egentligt var der skete, hvilket som sådan også er fint nok. Det eneste det betyder, er at man hele tiden skal forholde sig kritisk til den. Personligt er det heller ikke det jeg har et problem med, det er mere skuespillet. Jeg synes det virker for opsat og ja, det er det jo også, men forstå mig ret, en god skuespiller får det til at virke som om det netop ikke er opsat. Der er nogle gode skuespillere med og så er der de som jeg ikke ligefrem synes er for gode, men i dette tilfælde tror jeg lige så meget det har noget med instruktøren at gøre. Det virker ikke som om, at man har givet skuespillerne den rette indsigt i episoden, så de kunne få den rette indlevelse. Det er som om man kan mærke på dem, at de ikke kan sætte sig ind i den militærrolle de er blevet stillet, for det er især på dette punkt at det virker helt malplaceret. Scenarierne passer godt nok med det man ved, men det føles bare så kunstigt og sådan plejer jeg bare sjældent at have det med en film. Sedlerne om opråb som blev sendt ned fra himlen og den slags, ja det passer fint, men det virker bare urealistisk, følelsesløst, kedeligt. Det giver ingen mening. Jeg ved godt militæret ikke burde gå i panik, men hvordan kan det være så følelsesløst og kedeligt?
Ud over al denne kritik er filmen i sig selv okay, jeg kunne stadig godt bruge noget mere indlevelse, men der er nogle historisk korrekte hændelser og jeg synes det er fedt at sætte fokus på den indtrængen der var, frem for at vi hidtil kun har snakket om modstandsbevægelsen. Flammen og Citronen har altid været et højdepunkt at snakke om, hvilket i mine øjne i øvrigt er en elendig film og så blev Hvidsten Gruppen for alvor et emne, da der kom en film om den.
Det der mangler nu af danske ting i forhold til anden verdenskrig er blot at vi også laver en hel film og krigens slutning, men det ville igen blive en masse fyld som det er i denne sammenhæng. Måske de bare burde lave en film hvor de kædede det hele sammen fra start til slut? Ja jeg ved det ikke, det er blot det jeg tænker.
Nå, men hvis I skulle have lyst, så kan I jo overveje at se filmen selv og se hvor vidt I er enige med mig.
Okay jeg indrømmer det, jeg startede med at se serien pga. AnnaSophia, hun er virkelig en vidunderlig skuespiller, som jeg har fulgt i en hel del år. Jeg fandt den for nogle år siden, men har først nu taget mig sammen til at se den, fordi den er kommet på Netflix.
Serien løber over midten af 1980'erne og handler om hvad denne Carrie har skrevet i hendes dagbog. Det er alt det drama hun gennemgår og inkluderer lige fra kærestesorger til familieproblemer såvel som spændende muligheder og hårde stunder.
Der sker en hel masse i hendes liv og det er virkelig noget jeg personligt gerne ville have fulgt mere end blot to sæsoner, desværre aflyste de 3. sæson og der kommer altså ikke mere end de to. Det kan dog stadig klart anbefales, at I ser disse to sæsoner, for de er klart det hele værd, selvom man til tider godt kan føle der sker alt det man ikke ønsker skal ske.
Da jeg var på ferie over nytåret, sad jeg og så 16 wishes, da det var længe siden jeg havde set den, så nu da jeg kom forbi den på min filmliste, ville jeg også lige skrive om den. Det er nemlig en af de film som jeg super godt kan lide. Første gang jeg så den var det reelt set kun fordi Debby Ryan var med i den, men jeg er lidt af en dagdrømmer og derfor har jeg også mange ønsker hvor jeg bare tænker "gid det skete".
Der er bare det ved det, at nedskrevne ønsker kan blive taget FOR bogstavelige og det oplever Abby Jensen (Debby Ryan) for alvor, da hun får en gave der kan opfylde hendes 16 nedskrevne Sweet 16 ønsker. Nogle af ønskerne er skrevet dengang hun var meget lille og er derfor også efter hvad hun oplevede og kunne lide, da hun var lille.
Jeg vil selvfølgelig ikke fortælle mere, for det er lidt sørgeligt hvis jeg afsløre hele handlingen for de af jer, som ikke har set denne vidunderlige film.
Jeg beklager mit fravær, men jeg har haft sygdom samt problemer med de DVD'er jeg ville haft set, men nu vender jeg stærkt tilbage og det gør jeg med denne Disney klassiker om de 101 dalmatinere.
Jeg har altid elsket den måde Cruella De Ville prøver på at få fat i hvalpene for at få lavet sine pelse, hele historien i den er bare så fængende. Jeg har altid set den på dansk og det er den også sat til i dag, for jeg synes bare det er så fedt og så er der nogle af mine elskede skuespillere der ligger stemme til dyrene og det er jo bare super fedt.
Jeg husker dengang jeg var lille, hvor jeg bare græd hver gang Cruella De Ville var på skærmen, jeg kunne virkelig ikke lide hende og når hundende så blev reddet, havde jeg det ondeste grin haha, det er et meget sjovt minde man har, til sådan nogle gamle og hyggelige Disney Film.
Et klip fra tegnefilmen
Fakta Original sprog: Engelsk Netflix: Nej Præmiere: 1961 Tid: 1 time og 16 min
Nogle af de danske stemmer
Ebbe Langberg - Robert
Jytte Grathwohl - Anita
Preben Uglebjerg - Pongo
Lis Løwert - Perle
Berthe Qvistgaard - Cruella de Ville
Jeg håber I må nyde filmen om I har set den før eller ej og uanset hvilket sprog I foretrækker den på.
Dette er en af de danske film, hvor jeg vil sige man bliver glad i låget! Det er en meget interessant film hvor der sker noget hele tiden, men stadig hvor man har fast i den røde tråd. Nogle af jer kender måske filmen som Onkel Joakims Hemmelighed, for det er nemlig den samme film, den har blot to titler.
Da Joakim dør skal hans niece arve og det kommer der en masse sjove episoder ud af, men hvad, man kan jo sjældent lade være med at grine, når Dirch Passer er med.
Jeg har dog ikke så meget at skrive om lige denne film, for man skal jo passe på man ikke røber for meget, men den kan klart anbefales i hvert fald!
Tidsmæssigt er denne film fra der hvor kvinderne for alvor begyndte at overveje at komme ud på arbejdsmarkedet, før man havde de store pasningsmuligheder for de der ikke gik i skole og da Bitten (Ghita Nørby) får tilbudt at blive direktør, må faren pludselig til at passe børnene, da deres hushjælp er skredet og faren er den med det mindst betydelige job.
Her får man lov til at følge faren Herbert (Morten Grunwald) i hans forsøg på at lære at ordne hus, mad osv.
Det er en film med utroligt meget kaos og derfor også en hel del humor, når et par pludselig skal stå for husholdning og ingen af dem nogensinde har prøvet det før.
Jeg kan klart anbefale filmen, hvis man vil have et godt grin eller bare se hvorfor det altid har været kvinderne der har stået for husholdningen. I dag er det naturligvis mere fordelt, hvad man så mener om den nymoderne fordeling hvor begge parter skal kunne, det er jo så op til en selv.
Jeg er ikke den der stopper i en serie eller hopper film over i en serie af film, men jeg må indrømme at jeg til gengæld hopper meget i lige denne film af rækken. Jeg har set den flere gange, men jeg er ikke så god til alt det der med disse løgnere om det hinsidige osv.
Alt i alt så starter filmen ud med at de skal holde en fest inden de er færdige som civilister, eftersom de er blevet genindkaldt. Her skulle Holger Schwanenkopfs (14's) mor så også dukke op, men hun går forkert og ender så med dette bekendtskab og så sker der en hel masse ud for det.
Det der sker, når man ikke har fokus på disse løgnere er dog meget hyggeligt, det sædvanlige soldaterliv og alt det som soldaterne sættes ud for. Som sådan er den stadig værd at se, jeg hader bare al den snak om det hinsidige, så hvis man har det som mig, ja så skal man måske ikke ligefrem sætte sig til at se netop denne film.
Der er stadig de sædvanlige grin, især der hvor 15's ur forsvinder ind i bolledejen og de skal lede efter det, det er en af de ting jeg virkelig elsker ved den, men igen, der er en del ting ved den jeg ikke kan lide, så det er ikke fordi jeg vil anbefale netop denne film i serien om soldaterkammeraterne.
Har I det dog sådan, at I ikke vil se den 5. i serien uden også at se denne, vil jeg da anbefale I ser denne, for som jeg også vil komme til at skrive om Soldaterkammerater på sjov, ja så er det faktisk en rigtig sjov film.
Den tredje film i serien om soldaterkammeraterne, er en hvor de bliver udsendt. Den starter i Danmark og har en forhistorie der med nogle piger, inden de så tager til Gaza og der sker en masse drama der.
Jeg må personligt sige at jeg mest af alt ser denne igen og igen pga. Ebbe Langberg og andre gode skuespillere, for alt det der sker i Gaza er jeg ikke ligefrem så stor fan af. Den kan ses, men man skal have set de andre først, for det er ikke ligefrem denne man skal have i tankerne som en appetitvækker. Den er okay, men den ville ikke score særlig mange stjerner af mig, hvis jeg sad og gav dem stjerner. Jeg regner ikke med at begynde på det, for jeg er ikke god til at sætte gode film ned i stjerner, men denne er virkelig ikke min hoffavorit.
I kan selv se traileren om det er noget for jer, men spørger I mig, så er det ikke den bedste i serien.
Som skrevet ville der komme to opslag oven i hinanden, for i dag har jeg nemlig siddet og set Drømmen om det hvide slot, som nok er den bedste danske film jeg har set. Jeg så den om og om igen da jeg var lille, da det er en sød historie og nogle af mine yndlings skuespillere der er med i netop denne film. Jeg elsker hvordan Ebbe Langberg i rollen som Walter fare rundt når han bliver arrig, men faktisk er den eneste i familien der for alvor fokuserer på at føre slottet og landbruget videre. Han er også meget interesseret i at hjælpe den blinde pige, Susanne (Malene Schwartz), efter han møder hende og da hun redder hans liv, giver Walters fader også Susanne det hun længes efter mest i verden. Synets gave. Det er så fantastisk en historie og den kan klart anbefales.
Som de fleste andre danske film, så er der ikke det store gys i den og selv de mindste bør kunne se den. Der sker nogle enkelte episoder, men der er ikke noget hvor jeg tænker det kan skræmme sarte sjæle. Så bare kom i gang og se den hvis I kunne tænke jer det.
Trailer
Fakta
Sprog: Dansk
Netflix: Nej
Præmiere: 26. december 1962
Tid: 1 time og 43 min
Nogle af rollerne
Malene Schwartz - Susanne Strand
Emil Hass Christensen - Henrik Strand
Ebbe Langberg - Walter Wennerfeldt
Henning Palner - Albert Wennerfeldt
Olaf Ussing - Otto Wennerfeldt
God film, hvis I vil se den og ellers så på gensyn :)
Ja jeg er stadig lidt i de gamle film og her kommer så to mere i træk, for i går sad jeg nemlig og så fætrene på Torndal, som er en dansk film, med flere gode skuespillere i. Jeg kan godt lide historien om at et søskende par overtager en gård sammen med deres fætter og de tre så skal have det hele til at fungere i mellem sig. Det er et hverdagsproblem fra gamle dage og historien er bare hyggelig og sjov.
Der er sang og glæde i denne film og der er sådan et godt fokus på hvordan jeg ser tilbage på den tid, en tid jeg personligt gerne ville leve i. Godt nok var det som sådan ikke fordi man havde mange penge, men til gengæld var folk glade og de værnede om deres nære.
Det er ikke fordi det er en af de film hvor der kommer en masse spænding, det er blot en hyggelig familiefilm, som selv de mindste og sarteste sjæle kan være med på.
Det er blevet tid til at få det første indlæg ud med den nye baggrund og til dette, bliver det Soldaterkammerater rykker ud. Den anden film af seks om de lækre fyre i uniform. Denne gang skal der vælges to der er tvunget på sergentskole og derudover skal de på en øvelse. Det er en af de bedste film i serien og den er virkelig sjov og værd at se.
Dirch Passer er desuden også med i denne film, men dog på fjendens parti, man ser ham dog en del og det trækker jo kun op når han er med. ;)
Wizards of Waverly Place (Magi på Waverly Place) er en af de mange serier, som jeg fulgte med i da jeg var yngre. Jeg har altid været stor fan af Selena Gomez og det var også det der fik mig til at se denne serie til at starte med. Jeg elsker personligt tanken om magi, men mest af alt elsker jeg plottet i lige netop denne magiske serie! Det at børnene skal kæmpe om magien, de ikke alle bare har den og det at der er al den normale teenagefnidder, det har altid passet mig godt.
Dette er efter min mening en af de bedste serier, som Disney Channel har lavet, jeg har personligt meget ros at give dem, Det er en af de få kanaler, som stadig er børnevenlige i deres børneserier. Jeg ved ikke hvor mange af jer, der har gået forbi ramasjang eller ultra og set nogle af de ting som de til tider sender? Jeg opdagede det især over julen, de gange jeg fik set nogle afsnit af Nissebanden... Det de sendte før afsnittene med onkel Rejes julefis, gjorde mig virkelig harm. Hvordan kan man tillade sig at sende sådan noget med at de leger med ild, slår hinanden osv? Det er da ikke noget man skal lære børn! Og så endda de helt unge! Der er Disney Channel bare meget bedre!
For mig har det altid været vigtigt, at lære børn den gode måde at vokse op på, men stadig med fantasien i orden. Det kan man virkelig se her! Det er et almindeligt teenageliv, med almindelige problemer, der er blot den bonus at de holder magien i live. Jeg elsker det virkelig! Har man børn eller er man bare en barnlig sjæl, ja så er det helt klart en anbefalet serie!
De fleste piger, kan formegentligt relatere til drømmen om at få at vide man i virkeligheden er en adelig prinsesse, det at man skal bo på et slot og alle vil se anderledes på en. Well, sådan har Anne Tofte det ikke. Hun er opdraget som en dreng af hendes onkel, da hendes mor døde tidligt og hun aldrig har kendt hendes far, men da faren dør og baronessens sagfører finder ud af han havde et barn, ændrer Annes liv sig fuldstændig og hun skal prøve at leve som en adelig, selvom hun ikke rigtigt ved hvordan man skal være og om hun i det hele taget tror på hun har fået sandheden at vide.
Dette er og har altid været en af de bedste danske film i mine øjne, virkelig gribende og super hyggelig. Jeg elsker virkelig filmen, for den er så super let at relatere til, da det er en ren pigedrøm og rigtig hyggelig.
Den er det hele værd, hvis man mangler lidt hygge som hele familien kan være med på at se.
Så kom jeg hjem fra ferie, og det skal fejres med en hyggelig og elsket dansk film! Jeg sidder nemlig lige nu og ser Brødrene på Uglegården. Jeg elsker danske film, som jeg ofte har givet udtryk for, men denne er ikke en af de bedste. Det er stadig en Morten Korch som klart kan anbefales, men jeg synes den er en kende for grov i forhold til hvad jeg ser som essensen i de gode gamle danske... Jeg kan godt lide når de kører et hyggetema.
Det jeg til gengæld elsker er at der er mange af de kendte skuespillere med i filmen. Morten Korch er kendt for at bruge mange af de samme og det er så hyggeligt at se folk i forskellige roller osv. Mange af filmene kan på en måde kædes sammen og det er alle film man kan relatere til uden de store stopklodser.
