Som skrevet ville der komme to opslag oven i hinanden, for i dag har jeg nemlig siddet og set Drømmen om det hvide slot, som nok er den bedste danske film jeg har set. Jeg så den om og om igen da jeg var lille, da det er en sød historie og nogle af mine yndlings skuespillere der er med i netop denne film. Jeg elsker hvordan Ebbe Langberg i rollen som Walter fare rundt når han bliver arrig, men faktisk er den eneste i familien der for alvor fokuserer på at føre slottet og landbruget videre. Han er også meget interesseret i at hjælpe den blinde pige, Susanne (Malene Schwartz), efter han møder hende og da hun redder hans liv, giver Walters fader også Susanne det hun længes efter mest i verden. Synets gave. Det er så fantastisk en historie og den kan klart anbefales.
Som de fleste andre danske film, så er der ikke det store gys i den og selv de mindste bør kunne se den. Der sker nogle enkelte episoder, men der er ikke noget hvor jeg tænker det kan skræmme sarte sjæle. Så bare kom i gang og se den hvis I kunne tænke jer det.
Trailer
Fakta
Sprog: Dansk
Netflix: Nej
Præmiere: 26. december 1962
Tid: 1 time og 43 min
Nogle af rollerne
Malene Schwartz - Susanne Strand
Emil Hass Christensen - Henrik Strand
Ebbe Langberg - Walter Wennerfeldt
Henning Palner - Albert Wennerfeldt
Olaf Ussing - Otto Wennerfeldt
God film, hvis I vil se den og ellers så på gensyn :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar